Dis og tåge fra morgenstunden - regn i løbet af dagen
Dagen i Nordjylland er begyndt både med skyer, dug og dis, men til gengæld har det holdt nogenlunde tørt.
Det vil det dog ikke gøre hele dagen.
- Fra omkring frokost og ind i eftermiddagstimerne vil der komme lidt småregn. Det er en front, der skal passere, men der er ikke ret meget gods i det, så det er mere sådan lidt finregn og regn i perioder hen over eftermiddagen, fortæller Andreas Nyholm fra TV 2 Vejr.