Smuk og solrig dag sender dig på weekend
Hvis du er til sol, ingen vind og fine temperaturer, så vil fredagens vejr starte din weekendoptur på den rigtige måde.
Der vil fra morgenstunden fredag stadig være mange skyer på himlen, ligesom temperaturerne natten over er faldet til 16 grader.
I løbet af dagen vil det dog blive lunere, og måske kan varmegraderne nå 21, fortæller meteorolog hos TV 2 Vejr Lone Seir.
Det regnede torsdag aften, ligesom det har dryppet natten til fredag, og fra morgenstunden kan der stadig falde en smule regndråber fra oven.
Solskin og tørvejr vil senere slå igennem, og de højeste temperaturer vil være i den sydøstlige del af Nordjylland, hvor der altså muligvis bliver 21 grader.
Vind er der ikke så meget af, og det vil der heller ikke være hen på aftenen, der også holder sig skyfri og tør.
Temperaturerne vil falde til under 15 grader, når fredag nærmer sig lørdag.