Stine Rex svarer på online kritik
Camille Herron, der tidligere havde verdensrekorden, ødelægger ikke Stine Rexs dag.
Knapt havde Stine Rex fået smidt sig i sofaen, inden der var ild i hendes Facebook. Den nye indehaver af verdensrekorden for 6-dages løb var blevet centrum for den tidligere rekordholder, amerikanske Camille Herrons, galde på Facebook.
- Det er bare så ærgerligt, at jeg skal 'fejre' min verdensrekord med den irriterende ting i baghovedet. Jeg er overbevist om, at jeg har verdensrekorden. Og hun skal ikke tro, hun kan komme spolere det, siger Stine Rex.
Anklagen lød på, at der skulle have foregået 'pacing', som skulle have fremmet Stine Rex evne til at løbe. Men den køber løbslederen, Louise Kjeldmann, ikke.
- Der har ikke været noget pacing her. Det mindste, der har været, er blevet godkendt af det internationale ultraløbsforbund. Så der er ikke noget pacing at nævne, siger løbslederen Louise Kjeldmann.
Camille Herron har efter sine udtalelser lukket for sin professionelle Facebook-side efter kraftige modreaktioner.