Varebil væltede ned i grøften
Der har tidligt torsdag morgen ved 5-tiden været en ulykke på hovedvej 13.
- En varebil er i et solouheld, hvor den vælter ned i grøften og om på siden, fortæller vagtchef ved nordjyllands politi René Kortegaard.
Der er ryddet af vejen.
Manden, der førte varebilen, er ikke kommet til skade, og han skulle end ikke på skadestuen, oplyser vagtchefen yderligere, og han kan samtidig melde om et andet solouheld i trafikken.
På motorvejen i sydgående retning omkring Humlebakken var der endnu et færdselsuheld.
Denne gang påkørte en mand en afskærmning, men han pådrog sig heller ikke skader. Bilen er endnu ikke flyttet, men vagtchefen fortæller, at trafikken glider, som den skal.