Kæmpe træ væltet ned på vejen
Det er ikke, fordi vinden og blæsten har givet de helt store udfordringer for Nordjyllands Politi i løbet af natten.
Men på Mølholmsvej ved Blenstrup er et stort - og gammelt træ - væltet ned på vejen omkring klokken 4.
- Det er ikke en hovedvej og giver nok ikke større trafikale udfordringer. Men meldingen fra anmelder var, at det er et 200 år gammelt træ, som er ganske stort. Driftvagten i kommunen er underrettet, og vi har ikke selv været til stede dernede, siger Karsten Højrup, vagtchef hos Nordjyllands Politi.