28-årig taget for narkokørsel
Torsdag klokken 18.40 ved Simons Bakke i Thisted bemærkede politiet en bil, hvor de mistænkte den 28-årige føre for at køre i påvirket tilstand.
Derfor standsede man bilisten og foretog en narkotest, som viste sig at være positiv.
Derudover valgte politiet at ransage bilen, og her fandt man en klump hash i handskerummet, som føreren erkendte var sit eget. Derudover fandt man også en klump hash i den 29-årige passagerers taske, som han ligeledes erkendte var sit.
De er begge sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, mens føreren derudover er sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.