Bog om Jumbo-Visma og Vingegaard udkommet
Den hollandske journalist Nando Boers har fulgt Jumbo-Visma enormt tæt i flere år. Nu udkommer hans oplevelser i en bog.
Her afsløres det blandt andet flere ting om danske Jonas Vingegaard. Hvad angår kost skulle Vingegaard eksempelvis læres helt op fra bunden.
Derfor fik Vingegaard klistret papirlapper på sin cykel inden hver etape.
- Her stod der præcis, hvad og hvornår han skulle stoppe noget i munden, skriver Nando Boers i bogen.
Derudover får man også et indblik i, hvordan Vingegaards entré på holdet var.
- Der herskede en idé på holdet om, at han var en dagdriver. Der var ingen, der kunne blive klog på ham, lyder det fra den hollandske journalist i bogen
Bogen er udkommet på People's. Jonas Vingegaard og resten af Jumbo-Visma-mandskabet er lige nu i gang med de sidste forberedelser til Tour de France, som begynder 1. juli. Løbet vises direkte på TV 2 og TV 2 Play.