Brandstiftere på spil - igen
Tirsdag aften var den gal igen.
En toiletbygning på Sommervej i Nykøbing Mors blev brændt ned.
Tirsdag morgen så lokalpolitiet i Thisted et lignende tilfælde.
- Det er påfaldende, at vi nu står med to nedbrændte toiletbygninger. Det er ikke en hverdagsbegivenhed, siger Henrik Jensen, politikommissær hos Thisted lokalpoliti.
- En af vores efterforskningshypoteser er, om der er tale om de samme gerningspersoner, siger politikommissæren.
Politiet i Thisted søger derfor fortsat vidner og vil gerne kontaktes på 114, hvis du har oplysninger, der kan føre dem nærmere gerningspersonerne.