Brouheld burde ikke kunne ske
Trafikuheldet, hvor en vindmølletransport kørte ind i en vejbro, burde ikke kunne ske. Det mener en ekspert i transport i hvert fald.
Onsdag satte en 100 tons tungt vindmøllenav sig fast under en vejbro ved Thisted. Torsdag er det helt store spørgsmål så, hvordan det kunne ske.
En af dem, der undrer sig, er en ekspert fra Aalborg Universitet.
- Det er jo professionelle folk, der netop skal transportere store ting, der kører rundt med det her. Så det er jo ikke sådan en tilfældig lastbil, der er kommet til at læsse lidt for højt. Så det kan faktisk undre mig, siger Harry Lahrmann, der er lektor ved trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet.
Læs mere her.