Cyklist fløjet til skadestuen efter voldsom ulykke
En 71-årig mand måtte torsdag ved middagstid flyves med lægehelikopter til Aalborg Universitetshospital, efter han var blevet kørt ned af en bil på Gl. Aalborgvej ved Frøstrup.
Bilen blev ført af en 38-årig kvinde, som forsøgte at overhale cyklisten, da ulykken skete kort efter klokken 12.
- Vi betragter hændelsen som et uheld, men kvinden kan imødekomme en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, fordi hun kører en blød trafikant ned, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Niels Kristensen.
Cyklisten modtog behandling på stedet og blev efterfølgende fløjet på hospitalet.
- Han er uden for livsfare, oplyser politikommissær Niels Kristensen.
Det var ikke nødvendigt at afspærre Gl. Aalborgvej på grund af ulykken.