Efter dødsulykke vil cykelklub have gjort noget ved sikkerheden
Cykelklubben Thy Cykle Ring vil have gjort noget for sikkerheden for cyklister på Hanstholmvej i Thisted, efter en dødsulykke i går, hvor en 75-årig kvinde mistede livet.
- Vi har tænkt over det flere gange i cykelklubben, at det er et farligt sted. Vi bestræber os på at passe på, men jeg er da lidt skræmt af elcykler, der kommer der med høj fart. De er rigtig tunge, så man slår sig voldsomt, hvis man kører sammen med en, siger Ole Iversen, der er formand for klubben.
Lørdag var der nemlig et voldsomt sammenstød mellem den 75-årige kvinde og en anden cyklist.
De to personer cyklede ind i hinanden i en viadukt på Hanstholmvej. Begge havde cykelhjelm på, men det var ikke nok til at redde den 75-årige kvindes liv.
- Folk kommer fra begge sider, hvor det går ned ad bakke. Og det går ikke lige ned, så man kan ikke se noget fra begge sider. Og så kører man ind i en mørk tunnel, hvor du kun kan se udgangen, siger formanden.
Læs hele historien her: