Kort Nyt

Undren over hvorfor lokal lufthavn blev ramt af hackerangreb

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Russiske hackere satte søndag et angreb ind flere steder i landet. Blandt andet i Thisted, hvor både kommunen og den lokale lufthavn fik lukket deres hjemmesider.

Men i Thisted Lufthavn undrer servicemedarbejder Jens Christian Grud Sørensen sig over angrebet.

Thisted Lufthavn er nemlig en af landets mindste, og det er meget få fly, der ligger vejen forbi.

- Det må være total uvidenhed, der får folk til at hacke sådan en lufthavn. For det har jo ingen som helst effekt på vores operationer i hvert fald, siger Jens Christian Grud Sørensen.

Lufthavnen har kun en enkelt medarbejder på i hverdagene 9-16 - mandag var det Jens Christian Grud Sørensen - og ellers er det mest den lokale flyklub, der bruger den lille landingsbane.

- Der var engang, vi var en travl lufthavn. Men det er vi nok desværre ikke mere, siger servicemedarbejderen.

Læs mere her.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold forlænger med Norsten

Målvogteren Fabian Norsten bliver i Aalborg Håndbold indtil sommeren 2027.

Det er i hvert fald, så længe hans kontrakt nu løber. Aalborg Håndbold har nemlig offentliggjort, at de har skrevet en ny kontrakt med svenskeren, der kom til klubben i 2023.

- Fabian har udviklet sig og hele tiden lagt flere lag på sit spil, siden han kom til klubben. Ikke mindst gjorde han det stærkt i efteråret, da Niklas var ukampdygtig efter en operation, hvor Fabian sikrede os adskillige point med sit spil, ligesom også semifinalen i Champions League mod Magdeburg i seneste sæson er en af mange store kampe som ”Fabbe” har vist sig flot frem i, siger Jan Larsen, der er direktør i Aalborg Håndbold, i en pressemeddelelse.

Fabian Norsten er foreløbig noteret for 79 kampe for Aalborg Håndbold og 11 landskampe for Sverige.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold vinder knebent

Lørdag forlængede Simon Dahl og Aalborg Håndbold-spillerne klubbens stime, som nu tæller 13 sejre i træk.

Aalborg Håndbold vandt med tre over Bjerringbro-Silkeborg. Cifrene blev 29-26. Den tætte kamp blev først afgjort sent i anden halvleg, hvor Aalborg Håndbold viste sig at være skarpest. Forud for kampen fik de netop hjemvendte VM-vindere blomster. Thomas Arnoldsen, Simon Hald og Henrik Møllgaard var en del af den trup, der for nyligt sikrede Danmark sit fjerde VM-guld i streg.

Få reaktioner fra kampen her.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ny konstellation vinder DM

Natasja Anthonisen tilslutter sig Jesper Toft, der tidligere lørdag blev dansk mester i badminton i mixeddouble.

Den 23-årige doublespiller, der igennem ungdomsårene spillede for abc Aalborg, vandt i overlegen stil DM i damedouble sammen med makkeren Maiken Fruergaard.

Sejren kom i hus med cifrene 21-15, 21-14. På den anden side af nettet stod Amalie Schulz og Amalie Kudsk.

Anthonisen og Fruergaard blev sammensat som par sidste efterår, og det lykkedes dem dermed at sikre sig DM-guldet i første hug.

Det er første gang, at Natasja Anthonisen har vundet danmarksmesterskaberne.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tabt gods på motorvej

Opdateret: Spandene er fjernet.

Der er tabt flere spande på E45 Nordjyske Motorvej mellem afkørsel 21 Nørresundby N og MVX Vendsyssel i nordgående retning.

Det oplyser Vejdirektoratet på trafikinfo.

Spandene er tabt på midterstriben.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Klamydia-aftale gøres permanent

Siden 2021 har Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland støttet Checkpont-projektet i Aalborg. Et projekt, som drives af AIDS-Fondet.

Nu gøres aftalen permanent.

Checkpoint er et tilbud om testning og rådgivning uden om egen praktiserende læge og skal ses som et supplerende tilbud til det generelle tilbud hos den praktiserende læge.

Udgangspunktet for testningen er i Checkpoints lokaler i Jernbanegade i Aalborg. Med aftalen har Region Nordjylland forpligtet sig til at analysere cirka 2200 tests på årlig basis. Prøverne analyseres på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Den permanente aftale trådte i kraft 1. januar 2025.

Læs mere her.