Vingegaard har svært ved at sætte ord på historisk bedrift
Overlegen dominans dækker næsten ikke over det, Jumbo-Visma har præsteret i dette års Vuelta a España.
Fem etapesejre, tre mand på podiet og vinder af holdkonkurrencen.
Det er facitlisten efter 20 etaper i det spanske etapeløb, og med en enkelt etape tilbage – som er paradekørsel til hovedstaden Madrid – er det også tid til at ånde lettet op og glæde sig over bedriften.
- Det er helt fantastisk. Det er svært at sætte ord på. Jeg er glad for, at vi slutter som nummer et, to og tre, og jeg er endnu mere glad for, at det er Sepp (Kuss red.), der vinder. Det er fantastisk, siger Jonas Vingegaard til TV 2 Sport.