Røgdykkere sendt ind: Ventilationen brød i brand
En familie på Nibevej ved Aars må have fået sig noget af et chok tirsdag eftermiddag.
Klokken 16.12 modtog Nordjyllands Beredskab en anmeldelse om en bygningsbrand.Da de ankom til stedet viste det sig heldigvis ikke at være så slemt, som antaget, det fortæller indsatsleder på stedet, Kasper Weisberg.
Det viste sig at være et lille ventilationsanlæg på 1. sal, som var i brand.
Ifølge Kasper Weisberg var familien hjemme, da det skete, men nåede selv ud og ringede beredskabet.
- Men vi måtte have røgdykkere ind for at slukke branden på 1. sal. Hele overetagen var fuld af sort røg, lyder det fra indsatslederen.
Beredskabet fik hurtigt styr på situationen og ventileret røgen ud.
- Nu venter vi bare på skadeservice.
Hvornår familien kan flytte ind i huset igen kommer til at afhænge af skadesservice. Men Kasper Weisberg påpeger også, at det kommer til at kræve en grundig rengøring og maling af vægge.
- De kommer ikke til at sove her i nat ihvertfald.