Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske kommuner mangler overblik over antallet af ukrainske flygtninge

Mavefornemmelsen siger, at der er omkring 400 ukrainske flygtninge i Hjørring Kommune. Morsø Kommune regner med 30, mens ingen øvrige nordjyske kommuner tør give et bud på antallet af nytilkomne ukrainere.

400 - det er "mavefornemmelsen" i Hjørring Kommune af, hvor mange ukrainske flygtninge, der de seneste uger er ankommet til kommunen. I Mariagerfjord er et mere tøvende bud 100 flygtninge, mens Morsø Kommune helt konkret siger, at der er 30 nyankomne ukrainere i kommunen.

Ingen af de øvrige nordjyske kommuner, TV2 Nord har talt med, har et bud på, hvor mange ukrainske flygtninge de har.

Private initiativer skaber mørketal

I Brønderslev Kommune har borgmester Mikael Klitgaard (V) ikke helt overblik, hvor mange ukrainere, der er i kommunen, men tager situationen med ro.

- Jeg tror ikke, vi har så mange endnu, men vi har god plads, så de kan bare komme. Foreløbig er der mange private, der står for indkvartering, og vi har fra kommunal side plads til 200-300, idet vi har nogle ledige lejligheder. Heldigvis er der mange, der gerne vil hjælpe, og vi går ret pragmatisk til opgaven, og får tingene løst, når de kommer, siger Mikael Klitgaard.

Og det er netop i kraft af, at en stribe private har taget initiativ til at hjælpe og køre til Polen for at hente ukraniske kvinder og børn til Nordjylland, at de nordjyske kommuner ikke har et overblik.

For der findes et mørketal, fordi en del ukrainere er i Danmark på turistvisum. De behøver således ikke asyl for at opholde sig i Danmark, så længe de er i stand til at forsørge sig selv i de 90 dage, de må være her.

- Vi ved ikke præcis, hvor mange ukrainere, der er her, men vi har foreløbig registreret 31 voksne og 31 børn, siger Lone Becker Kjærgaard, der er direktør i Frederikshavn Kommune.

Hun tilføjer, at de ukrainske borgere lige nu er indlogeret i Arena Nord og i ældreboliger på Ingeborgvej i Frederikshavn.

Til et informationsmøde for ukrainere i Thisted Kommune mødte cirka 150 deltagere op.

Første opholdstilladelser givet

Det er ifølge TV2 også Udlændingestyrelsens vurdering, at en del ukrainske flygtninge opholder sig i Danmark uden at være registreret.

Enten fordi de bor hos danskere, der har tilbudt logi, eller hos herboende familiemedlemmer.

Hvis en person søger asyl i Danmark, er det Udlændingestyrelsens ansvar at stå for forsørgelse og indlogering på et asylcenter.

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale om en ny særlov, som blandt andet sikrer, at ukrainske statsborgere hurtigt kan få en midlertidig opholdstilladelse.

Først ved opholdstilladelse bliver de officielt registreret i de nordjyske kommuner.

- Så træder rettighederne efter særloven i kraft, forklarer Lone Becker Kjærgaard og tilføjer, at det betyder, at kommunerne er forpligtet til at skabe grundlag for en hverdag med skole, uddannelse og arbejde i Danmark.

I Aalborg Kommune har fire ukrainere i dag som de første fået opholdstilladelse. Aalborg Kommune kan derfor med sikkerhed sige, at der er fire ukrainske flygtninge i kommunen. Aalborg har yderligere hjulpet 24 ukrainere til et sted at bo, men job- og uddannelseschef Jesper Dahlgaard, kan ikke komme antallet af flygtninge nærmere.

En seng at sove i - indtil videre

Indtil de ukraniske flygtninge står med en godkendt opholdstilladelse, er der ikke meget, de nordjyske kommuner kan gøre.

- Vi kan give en seng at sove i, sørge for mad og forsøge at aktivere ikke mindst børnene, fortæller stabschef Martin Sort Mikkelsen fra Hjørring Kommune.

I Hjørring Kommune bor der lige nu 181 ukrainske flygtninge i den gamle skolebygning i Vrå.

- Vi forsøger at holde tungen lige i munden og hjælpe dem med de ansøgninger, der skal til, for at de kan komme videre, for det er jo midlertidigt, at de bor her, siger Martin Sort Mikkelsen.

Flere nordjyske kommuner har oprettet en hotline, som ukrainere kan ringe til for at få hjælp. Det har de blandt andet i Thisted, hvor de også har åbnet et kontor i gågaden til ukrainere, som blandt andet kan få hjælp til at søge opholdstilladelse.

I Thisted kommune kan ukrainere få hjælp på et nyoprettet kontor i gågaden.

Pres på borgerservice

Og der skal styr på en stribe formalia, før ukrainerne kan komme videre i det danske offentlige system.

For det er blot fire steder i hele landet, at man som ukrainsk flygtning kan søge opholdstilladelse.

I Nordjylland er det i Aalborg.

For at få opholdstilladelse og registrere sig på arbejdsmarkedet, skal ukrainske flygtninge henvende sig på et af de fire borgerservicecentre, der er udstyret til lejligheden, og bestille tid til at få taget fingeraftryk.

Regeringen venter, at op mod 20.000 flygtninge fra Ukraine søger opholdstilladelse, mens meldingen mandag formiddag på landsplan lød, at Udlændingestyrelsen havde modtaget 2500 ansøgningsskemaer svarer til 4000 personer, mens der ifølge TV2s oplysninger var givet knap 200 opholdstilladelser til ukrainere.


Foto: Privatfoto/Leif Poulsen

- Kommer der en storm, ser det ikke godt ud.

Sådan konstaterer Leif Poulsen, der er der er bestyrelsesmedlem i Hune-Blokhus Borgerforening.

Det er vartegnet Sømærket i Blokhus, som han refererer til.

De seneste år har han og flere borgere nemlig frygtet for, at det ville styrte sammen. Især efter stormen Malik tilbage i 2022, som åd flere meter af skrænten. Det fik kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune til at give et tilskud til at flytte sømærket.

Problemet er bare, at det endnu ikke er sket, selvom det er over to år siden. Nu viser nye billeder, som er taget af Leif Poulsen, at det ene ben faretruende tæt på at hænge dinglende ud over kanten.

- Soklen er blevet fri nu, så de er nødt til at komme i gang, konstaterer Leif Poulsen.

Foto: Privatfoto/Leif Poulsen

Nyeste status

I februar i år fortalte borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V), at man kunne have en lokalplan klar til sommer, hvis ikke der kom indsigelser, og at man så ville kunne flytte sømærket her til efteråret, som vi er påbegyndt.

Det ender dog ikke helt sådan alligevel.

- Vi har lokalplanen i 14 dages ekstra høring, og så må vi se, om der kommer nogle indsigelser, fortæller borgmesteren.

Kommunen ønsker, at flytte sømærket 30 meter ind mod land, så det kan stå mere stabilt. Pengene, entreprenøren og samarbejdet med Kystdirektoratet er alt sammen på plads ifølge borgmesteren, som håber på, at de sidste detaljer også snart er på plads.

- Går alt efter planen, så vil vi kunne etablere det i foråret, oplyser han og tilføjer.

- Vi holder hele tiden øje med sømærket, og jeg forstår godt, at der er nogle, som er bekymret, men vurderingen er, at det sagtens kan stå her en vinter mere.

Kommunen har de seneste år foretaget et stykke arbejde med at sikre klitterne med granris og andet.


Lang næse? Nordjysk band i fare for at miste millioner

Foto: Torben Hedemose

Nordkraft Big Band fik godt og vel tre millioner kroner i støtte i 2023.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, siger folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Det betyder rent ud sagt, at mens man prioriterer at give penge til orkestre i Hovedstadsområdet, står Nordjylland bagerst i køen.

Årets taber igen, igen

Hos Nordkraft Big Band mærker de konsekvensen af netop det, fordi bandet står til at blive sløjfet fra næste års finanslov. Det ellers succesfulde band, der tager hele Nordjylland rundt og spiller, har ellers de seneste to år modtaget støtte, men d. Det vil sige, at Nordkraft Big Band fra 2025 igen er afhængig af midler fra fonde, der vil støtte projektet om en pendant til Aalborg Symfoniorkester.

- Det er ligesom at sammenligne håndbold og fodbold. Begge spiller med en bold, men alligevel er det ret forskelligt, siger Peter Lund Paulsen, manager og trommeslager i Nordkraft Big Band, om forskellen mellem Aalborg Symfoniorkester og hans eget band.

Men når I år efter år ikke prioriteres på finansloven, er det så ikke et tegn på, at der bare ikke er efterspørgsel efter et band som jeres?

- Nej, det oplever jeg ikke. Jeg har det faktisk lige modsat. Der er ret stor efterspørgsel på det, vi laver, og vi har mange gode samarbejder i stort set alle nordjyske kommuner. Jeg mener derimod, at der ikke er en velvillighed fra politikerne på Christiansborg om at sende penge til Nordjylland, svarer Peter Lund Paulsen.

Se indslaget om Nordkraft Big Band her:

International anerkendelse

Bandet har da også - trods en evig kamp om statslig støtte - formået at tiltrække den anerkendte jazzsaxofonist Remy Le Boeuf fra USA. Han har de sidste par år været chefdirigent for Nordkraft Big Band og ser et stort potentiale i orkestret.

- Det her band udvider sig, og det får mere og mere anerkendelse globalt, så jeg tænker, at hvis man fjerner støtten til bandet nu, vil det være forfærdeligt. Ikke kun for Danmark, men for resten af jazzindustrien.

Bandets opråb har da også nået nordjyske politikere på Christiansborg.

- Fordelingen er skæv. Det skal der rettes op på. En af de ting man kan gøre, er at sætte Nordkraft Big Band fast på finansloven, siger Bjarne Laustsen.


Lisbeth Østergaard om Årets Nordjyde: Det har givet håb

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Lisbeth Østergaard er en af fire dommere, der har udvalgt vinderne til Årets Nordjyde, og hun har selv fået stor inspiration med fra arbejdet.

Søndag er det igen blevet tid til Årets Nordjyde.

Prisuddelingen hvor TV2 Nord fejrer nordjyder med hjertet på rette sted, med et særligt talent og som går den ekstra mil.  

Nordjyderne har indstillet 192 personer til i alt fire priser.

Et dommerpanel har herefter udvalgt 12 nominerede personer og efterfølgende fire vindere af priserne; Årets Nordjyske Talent, Årets Nordjyske Iværksætter, Årets Nordjyske Ildsjæl og Årets Nordjyske Ambassadør. 

Dommergerningen har inspireret 

Lisbeth Østergaard er en af de fire dommere, og hun er selv blevet inspireret af at læse de mange indstillinger fra nordjyderne. 

Det fortalte hun, umiddelbart inden Årets Nordjyde blev optaget i Nibe onsdag. Et show, som kan ses på tv2nord.dk, TV2 Play og TV2 Nord Salto søndag den 6. oktober.

- Særligt i kategorien Ildsjæl kan man se, hvor meget mange gør. Hvor meget de sætter sig selv bagud. Altså det er altid dem selv sidst, og det giver virkelig meget at tænke over og virkelig meget inspiration, siger Lisbeth Østergaard i forbindelse med optagelsen af prisuddelingen i Støberiet i Nibe. 

Lisbeth Østergaard fortæller, hvordan det har givet håb at læse de mange nomineringer til Årets Nordjyde.

Og spørger man dommeren, der selv er tilflytter til Nordjylland, så er der måske særligt i denne region brug for et skulderklap til de mange mennesker, der gør en særlig indsats. 

- Man er ikke så god til at sige; “Det her har jeg gjort. Det her fortjener jeg.” Man gør det bare, siger Lisbeth Østergaard. 

Det giver håb 

Dommerpanelet tæller desuden tidligere fodboldspiller Allan Gaarde, jurist Nicoline Houmann Thuesen og TV2 Nords administrerende direktør Mikael Justesen. 

Sammen har de fire læst de mange indstillinger og diskuteret sig frem til, hvem der fortjener de fire priser. 

- Det har givet håb i en verden, hvor der sker alt muligt skidt. Død, ødelæggelse, krig og alt muligt. Så har det faktisk givet håb at kigge alle de her indstillinger igennem, fordi hold op hvor er der bare rigtig mange gode, hjælpsomme, kærlige, venlige og helt igennem bare gode mennesker heroppe i Nordjylland. Det har virkelig givet håb og glæde at læse alle de her indstillinger, siger Lisbeth Østergaard.  

Showet kan ses fra søndag morgen på tv2nord.dk og TV2 Play og søndag aften klokken 19.45 på TV2 Nord SALTO. 

Du kan allerede nu møde de nominerede i de fire kategorier. Læs om dem her: 


Drama indtil allersidste minut: - Det var en vild kamp

Foto: Claus Fisker (Scanpix)

Igen blev en 18-årige AaB-midtbanekomet redningsmanden for det nordjyske hold.

AaB kom fredag aften til Vejle for at vinde mod 3F Superligaens bundprop, der ikke har fået et eneste point i de første 10 spillerunder.

Men sådan gik det ikke.

Efter 50 minutter stod der nemlig 2-0 til Vejle, og forhåbningerne om den første sejr i 11 kampe kunne høres i hele trekantsområdet.

Men to AaB-mål i anden halvleg af Oliver Ross og den unge Mads Bomholt sikrede ét point til aalborgenserne, der store perioder var det bedste hold på banen.

- Det var ikke det, vi kom for. Det var at vinde. Men når man er bagud 2 -0 og kommer tilbage, synes jeg egentlig, at man kan stå med en okay følelse efter kampen, siger Oliver Ross til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist

Lynanalyse

AaB har kun at takke sig selv for, at det kun blev til et point mod det absolutte dårligste hold i 3F Superligaen.

Det uafgjorte resultat kan man så takke unge Mads Bomholt for, da han scorede et næsten identisk mål, som da han sikrede AaB en 2-1-sejr mod Lyngby for tre kampe siden. I aften kom han på banen i anden halvleg og udlignede Vejles føring til slutresultatet 2-2.

Og AaB kan også takke målmand Vincent Muller for en fantomredning i overtiden. Ellers havde Vejle løbet med alle tre point.

Men AaB kan ikke takke hinanden for, de ikke fik scoret på alle de store chancer, de havde i første halvleg. Her kunne AaB have punkteret kampen fuldstændig, men de store chancer blev misbrugt. Nu må man “nøjes “ med ét point.

Kampen i Vejle bar præg af, at begge hold gik efter tre point. Det skabte masser målchancer, masser af tekniske fejl og et kaotisk spil, der konstant bølgede frem og tilbage.

Det har næppe været mange rolige øjeblikke for de to cheftrænere.

- Det var en vild kamp, synes jeg. Der skete mange ting hele tiden, siger Oliver Ross.

Ung midtbane-komet gør det igen

Mads Bomholt fik igen en hovedrolle, da han blev indskiftet i anden halvleg.

Den 18-årige AaB-midtbanemand scorede nemlig det afgørende mål med 10 minutter tilbage af kampen. Med et velplaceret skud uden for feltet, lavede han nærmest en kopi af det sejrsmål, han scorede mod Lyngby for et par uger siden.

Du kommer ind og så afgør det hele?

- Ja, det gør jeg. Jeg får lavet et rigtig, rigtig vigtigt mål, som sætter os lidt i gang, og så presser vi egentlig på til det tredje mål, siger Mads Bomholt til TV2 Nord.

Men det var faktisk Vejle, der var tættest på sejrsmålet. I tråd med kampens generelle kaos fik Vejle prikket bolden ind over målstregen efter et hjørnespark. Men målet blev underkendt for en snæver offside dybt inde i overtiden.

AaB kommer op på 13 point og hopper op på 8. pladsen, inden resten af Superliga-holdene skal spille i weekenden.


Frederik håber på handling efter rystende rapport

Limfjorden og Mariager Fjord er nogle af de områder, der er hårdest ramt af iltsvind, viser en ny rapport. Iltsvindet er på det højeste niveau i 22 år, og der er brug for at handle hurtigt, mener lystfisker Frederik Frederiksen, som ofte forsøger at fange fisk i Limfjorden.