Alle har et ansvar for integrationen, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. For eksempel kan man at byde nye, ukrainske naboer på kaffe og hjælpe med at oversætte.
Allerede torsdag morgen har næsten 5000 voksne, ukrainske flygtninge booket tid til formelt at søge om opholdstilladelse, og der er meldinger om kø de fire steder i landet, hvor det er muligt at søge.
Men reelt findes der ingen opgørelse over, hvor mange ukrainere der er søgt til Danmark, siden krigen brød ud.
Det kommer til at kræve noget af os alle sammen
Regeringen har indtil videre forberedt sig på, at op mod 20.000 flygtninge vil søge om opholdstilladelse. Men udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kan "på ingen måde afvise", at tallet vil blive "markant højere".
- Vi har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Og det kommer til at kræve noget af os alle sammen den kommende tid, siger Tesfaye på et pressemøde torsdag.
Særlov vedtaget onsdag
Onsdag aften vedtog Folketinget en særlov, der skal sikre opholdstilladelse til ukrainske flygtninge, så de hurtigst muligt indsluses i det danske samfund.
Med en sådan tilladelse i hånden kan voksne træde ind på arbejdsmarkedet, mens børn får adgang til skoler og dagtilbud.
Nye naboer de kommende dage
De første opholdstilladelser vil ifølge Mattias Tesfaye blive givet i løbet af weekenden, og senest fire dage derefter skal de ukrainske flygtninge være visiteret til en kommune.
Derfor vil mange danskere i løbet af den kommende uge opleve, at de får nye naboer.
- Vi har alle et ansvar for at hjælpe til at med at få familierne integreret, siger Mattias Tesfaye.
Han appellerer blandt andet til, at danskerne inviterer deres nye naboer på kaffe og hjælper både børn og voksne med oversættelser.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil supplerer:
- Det er børn, som har forladt deres venner og skal starte forfra et andet sted. Dagene kan være ensomme og skræmmende, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi hjælper, hvor vi kan. Venner er alt andet lige den bedste kur.
Sådan fordeles de første 20.000 flygtninge
Fordi antallet af flygtninge fortsat er ukendt, er det umuligt at sige, præcis hvor mange ukrainere der vil komme til hver enkelt af landets kommuner.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har dog udarbejdet en oversigt, der viser, hvordan fordelingen vil se ud, hvis vi når de 20.000. Den viser, at alle landets kommuner på nær fire vil modtage ukrainske flygtninge.
Fordeling af ukrainske flygtninge
Indtil videre har de danske myndigheder gjort sig klar til at modtage 20.000 ukrainske flygtninge, som vil få opholdstilladelse efter særloven.
Der venter de danske kommuner en "kæmpe og kolossal opgave", siger Mattias Tesfaye. Og der er ingen tvivl om, at det vil kunne mærkes - blandt andet på ventetider på landets dagtilbud.
Fordeling kan blive justeret
Med særloven blev det aftalt, at fordelingen af flygtningene skal genbesøges, når antallet af ansøgere når 10.000.
Den grænse forventes snart at være nået, må man forstå, og derfor har udlændinge- og integrationsministeren allerede nu arrangeret et møde med Kommunernes Landsforening.
Her kan fordelingen af flygtninge blive justeret, lyder det.
- Vi vil selvfølgelig tage hensyn til, hvis en kommune siger, at de kan modtage flere end dem, der er blevet fordelt. Det skal der selvfølgelig være rum til. De ved bedre, end jeg ved, om der er plads i deres skoler og børnehaver, siger Mattias Tesfaye.
Han tilføjer, at myndighederne samtidig vil forsøge at tage hensyn til ukrainernes familierelationer eller eventuelle jobtilbud, når de visiteres til en kommune. Der kan dog ikke stilles nogen form for garanti.
Uvished om økonomien
Med fordelingen af ukrainske flygtninge følger naturligt også en række omkostninger. Og de kan vise sig at blive "meget omfattende", siger udlændingeministeren.
Derfor varslede han onsdag Folketingets partier om, at diskussionen om den økonomiske håndtering langt fra er færdig.
Han vil ikke "svinge slagterkniven over velfærdsstaten", lyder det. Men ønsker et politisk flertal at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og samtidig hæve det danske bidrag til NATO til to procent af bnp. En øvelse, der koster 18 milliarder kroner.
- Alt koster penge, og Danmark kommer til at stå i en voldsom prioriteringsdiskussion de næste år - måske i virkeligheden over et årti - for at få alle balancerne til at passe sammen, siger Tesfaye.
Det er aftalt, at særloven for de ukrainske flygtninge som udgangspunkt skal gælde i to år med mulighed for forlængelse. På grund af det meget høje antal ansøgere allerede på særlovens første døgn ser myndighederne nu på muligheden for at åbne yderligere kontorer rundt i landet.