Jan og Irina Christiansen fra Præstbro har i omtrent syv uger haft mange gæster fra Ukraine. Først var der 15, men de seneste uger 10 kvinder og børn, som de har sørget for. De har selv stået for både indkvartering, kost og daglige fornødenheder, og det begynder at løbe op.

- Vi har selv valgt at tage opgaven på os, så jeg forventer hverken at få noget for min tid eller 500 kroner per gæst om dagen, men det koster altså nogle kroner at have så mange gæster. Det har snart kostet os 60.000 kroner, men tallet havde været meget højere, hvis ikke vi havde haft en masse sponsorer, der har hjulpet til, siger Jan Christiansen.

Der er kæmpe forskel på den hjælp, de nordjyske kommuner yder til de ukrainske flygtninge, som er indkvarteret i private hjem - fra nul kroner i flere kommuner til 200 kroner per flygtning per dag i Aalborg Kommune.

Mange kommuner betaler altså slet ingenting, selvom Folketinget i en særlov vil hjælpe hver enkelt ukrainsk flygtning med op til 500 kroner per dag. Den kommunale forskelsbehandling er helt urimelig mener blandt andre det nordjyske folketingsmedlem Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

- Det er fuldstændig urimeligt, at vi ikke sikrer, at der er nogenlunde ensartede forhold for flygtningene, så de har et minimum indtægtsgrundlag. Vi risikerer at skabe et afhængighedsforhold til de værter, der sørger for mad på bordet og klæder på kroppen til flygtningene. Der bør ikke være den forskel, siger Peder Hvelplund (EL).

Vil helst klare sig selv

Flygtningene i Præstbro bor lige nu på to adresser i byen. De ville allerhelst klare sig selv og er lidt pinligt berørte over, at være afhængige af hjælpen fra Jan og Irina.

- Det generer os at skulle spørge om hjælp til nødvendige ting. Vi ville foretrække at have vores egne penge og allerhelst at arbejde og tjene dem selv, siger Olena Ushchanivska, der er flygtet med sin søn.

Folketinget vedtog 10. marts en særlov, så kommunerne får dækket udgifterne til en ukendt strøm af flygtninge fra krigen i Ukraine. Den betyder, at kommunerne kan få op til 500 kroner per flygtning per dag afhængig af deres udgifter.

Frederikshavn Kommune, hvor Præstbro ligger, yder ikke økonomisk hjælp til de ukrainske flygtninge, som er indkvarteret privat, selvom kommunen er sikret tilskud fra staten også til dem.

- Der er ingen, der skal opleve at have flygtninge boende som en belastning hverken økonomisk eller praktisk. Byrådet i Frederikshavn betragter den opgave som kommunal. Vi tilbyder kost og logi til alle og har ikke noget loft over, hvor mange vi kan tage imod i Frederikshavn Kommune, siger Birgit Stenbak Hansen (S), der er borgmester i Frederikshavn Kommune.

- Det er bare at ringe, så tager vi opgaven på os, siger borgmesteren.

Kan få integrationsydelse

Men så enkel er sagen ikke for de ukrainske kvinder i Præstbro. De flygtede sammen fra krigen og ankom sammen til den nordjyske by. Nu føler de sig som en familie.

- Det betyder meget for os, at vi bor sammen og i den samme by. Det giver en psykisk tryghed, at vi føler, at vi har hinanden. Vi ville heller ikke bryde os om, hvis de tre børn, som vi har med til Danmark, skulle starte i en ny skole i for eksempel Frederikshavn, siger Olena Ushchanivska.

I samme øjeblik de ukrainske flygtninge får opholdstilladelse må de arbejde - ellers har de ret til den såkaldte integrationsydelse, der svarer til en SU på godt 6000 kroner om måneden.

Peder Hvelplund mener, at kommunerne burde have udbetalt minimum det beløb til alle ukrainske flygtninge fra start - uanset om de er indkvarteret kommunalt eller privat.

- Integrationsydelsen er jo en ekstrem lav ydelse i forvejen, men det burde jo være den man i hvert fald som minimum var berettiget til at få, fordi det burde man kunne eksistere på baggrund af. Og det er derfor også et beløb, som kommunerne på forhånd er sikre på at kunne få dækket af staten til hver enkelt flygtning, siger Peder Hvelplund.

Handler ikke om økonomi

Frederikshavn Kommunes borgmester afviser, at der overhovedet bliver spekuleret i økonomi i forbindelse med de ukrainske flygtninge.

- Vi ved slet ikke endnu, hvordan støtten til vores flygtninge bliver dækket af staten, og det varierer også afhængig af, hvor vi er i landet. Vi har et kommunalt selvstyre, og der er forskel på, hvordan for eksempel Københavns Kommune og Frederikshavn Kommune løser opgaven. Vi har bare sagt i Frederikshavn, at kost og logi til de ukrainske flygtninge er en kommunal opgave, siger Birgit Stenbak Hansen.

Jan og Irina Christiansen kan se frem til, at deres gæster snart bliver i stand til at forsørge sig selv - enten fordi de finder et arbejde, eller fordi de kan modtage integrationsydelse, men de mener stadig ikke, at den kommunale forskelsbehandling er rimelig.

- Det burde da være ens for alle kommuner, så de havde noget at rette sig efter. Vi har bare bedt om at få nogle forbrugsregninger betalt, for der er jo ingen, der kan bo i Danmark uden at få noget at spise eller leve bare nogenlunde anstændigt. Hvor bliver de 500 kroner af, som staten betaler?, spørger Jan Christiansen.