Flere og flere partier og kandidater supplerer et ofte slunkent valgkampsbudget med midler fra egne indsamlinger, og det helt store hit er crowdfundings og Facebook-indsamlinger.
Socialdemokratiet gør det. Liberal Alliance gør det. Alternativet gør det. Enhedslisten, Dansk Folkeparti, SF, Venstre og Konservative gør det. Samler penge ind til valgkampagner, altså.
For det er dyrt at føre valgkamp, og særligt hver fjerde år, når over 10.000 potentielle kandidater til byråd og kommunalbestyrelser skal kæmpe om pladserne, er der behov for flere penge til at betale for valgplakater, flyers og annoncer, end partistøtten kan dække.
Hvor partierne før har benyttet sig af erhvervsklubber og møder som en indsamlingsform, er flere og flere af dem begyndt at benytte sig af internettets muligheder i form af crowdfunding eller Facebook-indsamlinger. Det fortæller valgforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen.
- Det er ikke noget nyt, at valgkandidater samler penge ind, men det er noget relativt nyt, at de bruger internettet til at gøre det. Det er først for alvor nu, at politikerne er ved at forstå, hvad det kan betyde for dem at bruge et så veletableret. I USA er det meget udbredt at spørge gud og hvermand, om de vil støtte en valgkampagne, og det er vi ved at lære af herhjemme nu: at mange bække små kan give en stor å, siger Johannes Andersen.
Regler for indsamlinger:
Det står alle frit for at lave indsamlinger, enten fysisk eller på internettet.
Men hvis man vil undgå at overtræde Indsamlingsloven, skal alle indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet på forhånd.
Efter indsamlingen skal der præseneres et regnskab for nævnet.
På den måde bliver indsamlingen lovlig, og nævnet kan følge med i, hvordan pengene bliver brugt.
Derfor ser han heller ikke noget problematisk i, at Venstre-kandidaten Maja Torp har startet en indsamling på Facebook, selv om det har vakt opstandelse blandt hendes partifæller.
- Nej, der er blevet åbnet en kanal for, at folk kan støtte hende, og det er helt, som det skal være. Det giver hende flere penge at føre valgkamp for, og det er en måde for hende at blive synlig på. Hvis hendes partifæller så er blevet sure, kan det måske være på grund af en lighedsbetragtning, og at de føler sig forbigået, lyder vurderingen fra valgforskeren.
Midlerne til at føre valgkampagne for kommer dels fra partistøtten til hovedpartierne, dels fra sponsorer og dels fra forskellige former for indsamling. Og som nyopstillet kandidat er det nødvendigt med støttekronerne.
- Partistøtten til kandidaterne fordeler sig ofte sådan, at spidskandidaterne får mest, fordi de trækker det tunge læs for de andre. Derfor vil de fleste af dem, der stiller op første gang, opleve, at det er rigtig dyrt at føre valgkamp. Man rystes næsten over, hvor mange penge kandidaterne selv lægger for at få trykt plakater og så videre, siger Johannes Andersen.
