Når alle stemmerne er talt op på en liste, personlige såvel som listestemmer, giver de tilsammen listens samlede stemmetal. Det stemmetal divideres med 1,2,3…. osv. helt op til det antal pladser, der er i det pågældende byråd.  På den måde fremkommer en kvotient, altså et tal, der kan sammenlignes på tværs af alle lister. De 9 højeste kvotienter giver så plads i et byråd med 9 medlemmer.

I det ovenstående tilfælde, som kunne være Læsø, uden valgforbund, er det en simpel fordeling, der giver 5 mandater til A, 1 til B og 3 til D. Hvis vi så kobler nogle valgforbund på, så flytter det flertallet.

Den spidsfindige

Ved at lave valgforbund, flytter man et af mandaterne fra Liste A til valgforbundet mellem Liste B og Liste C. Det betyder ikke at Liste C får det andet mandat, men deres 275 stemmer betyder at Liste B får deres 2. mandat, inden Liste A får deres 5. mandat.

Det skyldes, at når man skal fordele de mandater, som valgforbundet mellem Liste B og C har fået, går man tilbage til den simple metode og fordeler 2 mandater. I eksemplet her vil Liste C først få mandat nummer 5 i deres valgforbund.

Fordeling på listen

I princippet er der to måder at fordele mandaterne på, internt på en liste. Enten er man sideordnet, og så bestemmer antallet af personlige stemmer, uanset hvor man står på listen. Eller også har man partiliste, så bestemmer den rækkefølge, som listen har bestemt.

I Nordjylland er langt de fleste lister sideordnet, men Enhedslisten permanent og Alternativet de fleste steder samt enkelte steder SF og Nye Borgerlige har anmeldt partiliste. Det samme gælder den Sociale Fælles Liste.

Aalborg er speciel

Mandaterne til byrådet fordeles på samme måde som i de øvrige kommuner. Det er når man skal vælge rådmand, at Aalborg bliver anderledes end de andre. Her er det andelen af mandater i en given blok, som får valgretten til en given rådmandspost. Der er 1 borgmester og 6 rådmænd. En enkelt rådmand har to udvalg, pt. Mai-Britt Iversen.

Denne metode er med til at sikre, at mindretallet altid får noget i et magistratsstyre. Det kan mindretallet ikke være sikre på i udvalgsstyrede kommuner.

I Aalborg er det pt. sådan, at den borgerlige blok sikrede sig 3 rådmænd og den røde blok 4 rådmænd ved valget i 2013. Indenfor blokken fordeler man så pladserne. I øjeblikket sidder Thomas Krarup faktisk på de øvriges velvilje, for Venstre kunne godt have taget alle 3 pladser, alene baseret på tal. I den røde blok sidder Lasse Puertas på én, som de ikke nødvendigvis skulle have haft, men det kan nok tilskrives prisen for at støtte Thomas Kastrup-Larsen som borgmester.

Hvis fordelingen i Aalborg skal være anderledes, altså at borgmesterblokken skal kunne disponere over mere end 4 rådmænd, så skal blokke råde over 20 mandater i byrådet.

Så der er nok at sætte sig ind i på valgaftenen, når stemmerne bliver talt op. Og så skal man huske - stemmerne betyder ikke alt. Den politiske tæft, snuhed, mode og ikke mindst standhaftigheden ved forhandlingsbordet på valgnatten er mindst lige så vigtig. Intet er nemlig mejslet i rune,r før det er vedtaget på den respektive kommunes konstitueringsmøde, der typisk ligger i begyndelsen af december.