Seneste nyt:

Rådmand går i utide på grund af gældssanering

Venstres tidligere leder i byrådet i Aalborg, rådmand Tina French Nielsen, forlader byrådet og rådmandsposten 1. februar.

Venstres frontfigur ved de seneste kommunalvalg i Aalborg, rådmand Tina French Nielsen, stopper i politik i utide. Hun forlader byrådet og posten som skolerådmand 1. februar.

Begrundelsen er hendes personlige økonomiske forhold.

I en orientering skriver hun, at i forbindelse med konkursen på hendes families landbrugsejendom, som hun har haft aktier i, har hun stillet "nogle meget store personlige kautioner". I forbindelse med konkursen har kreditforening og bank ønsket disse kautioner indfriet. Tina French Nielsen skriver, at hun havde håbet, der kunne indgås en frivillig aftale om tilbagebetaling over en periode, men, hedder det i orienteringen, "det har ikke været muligt at komme i en reel forhandling, der giver mening for begge parter".

Derfor har Tina French Nielsen, oplyser hun, bedt Skifteretten om personlig gældssanering.

Hun frygter, at det kunne give problemer i forhold til hendes politiske virke, som hun derfor har valgt at indstille.

Borgmesterkandidat ved to valg

Tina French Nielsen har siddet i byrådet i Aalborg siden 2006. I to perioder var hun rådmand i ældre- og handicapforvaltningen, og siden 2014 har hun været politisk leder i skoleforvaltningen. Hun var Venstres borgmesterkandidat ved valgene i 2013 og 2017. Efter sidste valg meddelte hun, at hun trak sig som spidskandidat.

Venstre har siden valgt Jan Nymark Thaysen som ny borgmesterkandidat ved valget til november. Tina French Nielsen skriver i sin orientering, at hun "finder det naturligt, at Jan Nymark Thaysen overtager posten som skolerådmand".

Venstre i Aalborg har i dag to rådmænd. Den anden rådmand - Mads Duedahl - genopstiller heller ikke ved efterårets kommunalvalg.

Tina French Nielsen har siddet i byrådet i Aalborg Kommune siden 2006.
Tina French Nielsen har siddet i byrådet i Aalborg Kommune siden 2006.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forsiden lige nu

Breaking
Jens Borup

Han råbte op om krisen - og blev kaldt detektiv og klogeåge: - Jeg vil ikke sige "hvad sagde jeg

20240407-200915-L-4880x3256ma

Stort drama: Aalborg Håndbold smed sikker sejr væk i de sidste sekunder

210424 AaB

liveblog Oprykningsfest aflyst - AaB misser gylden mulighed i Fredericia

NSK i Frederikshavn

gallery To personer er anholdt efter ransagning i gågade

bager 1

play Store Bededag afskaffet: - Salget er bedre end sidste år

Breaking
Jens Borup

Han råbte op om krisen - og blev kaldt detektiv og klogeåge: - Jeg vil ikke sige "hvad sagde jeg

20240407-200915-L-4880x3256ma

Stort drama: Aalborg Håndbold smed sikker sejr væk i de sidste sekunder

210424 AaB

liveblog Oprykningsfest aflyst - AaB misser gylden mulighed i Fredericia

NSK i Frederikshavn

gallery To personer er anholdt efter ransagning i gågade

Til forsiden

Til forsiden