Efterforskningen efter drabet i Hadsund fortsætter mandag
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Politi efterforsker et muligt drab i Hadsund begået natten til søndag.
Hele mandagen vil Nordjyllands Politi være talstærkt til stede i Hadsund som følge af efterforskningen i drabssagen fra Hadsund.
Efter søndagens drab i Hadsund vil politiet mandag fortsat være talstærkt til stede i og omkring Hadsund for at foretage tekniske undersøgelser.
Det oplyser leder af efterforskningen og vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Frank Olsen.
Efterforskerne arbejder i øjeblikket med at kortlægge både den sigtedes og ofrets færdens. Samtidig skal den sigtedes bolig ransages.
- Vores arbejde består i at danne os et billede af forløbet før, under og efter hændelsen, siger Frank Olsen, og han understreger, at det kan være et længere efterforsknings-arbejde, inden at man har stykket det fulde billede sammen.
Politiets efterforskere har en lang række tekniske undersøgelser de nu skal have foretaget. Samt analysere spor og gennemgå vidneforklaringer. Ligeledes skal politiet gennemgå de beslaglagte effekter for at finde mulige spor.
- Alt, hvad vi finder, af spor skal undersøges, siger Frank Olsen.