På Læsø fosser pengene ud af kommunekassen, fordi én borger har søgt aktindsigt 12 gange de seneste to år - og er fulgt op med spørgsmål og flere spørgsmål, så kommunen har måttet investere i juridisk assistance og afsætte en halv medarbejder til at svare på henvendelserne.

Men aktindsigten er ikke til at komme udenom for kommunerne - det er nemlig en af vores demokratis grundpiller, siger ekspert i mediejura, Oluf Jørgensen.

- Vi lever i et demokrati, og det at kunne få indsigt i, hvordan myndighederne administrerer, og hvordan politikerne forvalter deres job, det er jo afgørende for den demokratiske kontrol, siger Oluf Jørgensen til TV2 Nord. 

Men det betyder ikke, at kommunerne skal efterkomme ethvert krav om aktindsigt. Eksempelvis er sager med private oplysninger, som eksempelvis journaler og sociale sager, ikke omfattet af aktindsigt. Og så er der faktisk sat en økonomisk nødbremse ind i lovgivningen, som kommunerne kan benytte sig af i ekstreme tilfælde.

- Der er kommet en undtagelse i Offentlighedsloven, hvor myndighederne kan nægte aktindsigten, hvis det indebærer et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, fastslår Oluf Jørgensen.

Mediejuristen advarer mod at begrænse borgernes adgang til aktindsigt, selv om det kan synes meget dyrt at efterkomme alle ansøgninger.

- Det kan jo også være dyrt for borgerne, hvis myndighederne ikke administrerer ordentligt, eller hvis politikerne misbruger skatteydernes penge i bestyrelser eller til dyre rejser og middage og så videre, siger Oluf Jørgensen.