Tanghus bejler til international designpris

Det moderne tanghus på Læsø, der er tegnet af tegnestuen Vandkunsten bejler til international designpris.

Verdens største designpris uddeles til efteråret i hallerne på det tidligere Helsingør værft. Og en af bejlerne til prisen er det moderne tanghus, Realdania Byg efter tegninger fra tegnestuen Vandkunsten byggede i 2013.

Huset, der bruger det materiale, man har brugt på Læsø i århundreder i kombination med moderne byggemetoder er et af kun tyve tanghuse tilbage på Læsø, men det gamle byggemateriale er faktisk meget moderne. Det er bæredygtigt, brandsikkert og det kan holde i op til 150 år.

- Designpriserne handler ikke om at belønne en ny vase eller en smart sofa. Vi går benhårdt efter projekter der forbedrer livet for mennesker. Det kan være patienter der er indlagt på hospitalerne, ældre der ikke kan forlade deres lejligheder, ideer der gør det lettere at starte egen virksomhed eller som på Læsø bæredygtige løsninger,siger Kigge Hvid der er administrerende direktør i Index Design to Improve Life, der uddeler de i alt fem priser den 27. august.

Ovenfor kan du se en reporatage, fra da sidste hånd blev lagt på det moderne tanghus.


Seneste nyt

fra Nordjylland