Minister om Læsø: - Det helt rigtige sted for en naturnationalpark
Miljøminister Lea Wermelin mener, Læsø har en helt imponerende natur og derfor er oplagt at udpege som en del af de nye naturnationalparker. Video: TV2
Læsø bliver en del af historisk beslutning, når øen får naturnationalpark, lød det fra politisk side torsdag morgen, da afslørede miljøminister Lea Wermelin landets ti nye parker.
Læsø Klitplantage er på den liste over områder, som Miljøministeriet vil omdanne til nationalparker.
- Læsø har et højt naturindhold særligt den atlantiske klithede, der er helt unik for hele Europa. Der er lavvandede søer og en imponerende natur, så det er helt rigtigt at sætte ind her, lød det blandt andet fra miljøminister Lea Wermelin i begrundelsen for, hvorfor Læsø er med på kortet blandt de ti nye naturnationalparker.
Ifølge ministeren er 61 procent af hele verdens særlige naturtype, den atlantiske klithede, netop i Danmark, og derfor mener minister, at Danmark har en særlig forpligtelse til at passe på den.
De 10 nye naturnationalparker kommer til at ligge her:
Læsø Klitplantage (Læsø Kommune)
Hanstholm i Thy (Thisted Kommune)
Husby Klitplantage i Vestjylland (Holstebro Kommune)
Kompedal Plantage i Midtjylland (Silkeborg Kommune)
Mols Bjerge i Djursland (Syddjurs Kommune)
Nørlund Plantage og Harrild Hede i Midtjylland (Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune)
Draved Skov og Kongens Mose i Sønderjylland (Tønder Kommune)
Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn i Nordsjælland (Helsingør Kommune)
Bidstrupskovene på Midtsjælland (Lejre Kommune)
Ulvshale Skov på Møn (Vordingborg Kommune)
Beslutningen mødte for bare få måneder siden stor modstand, da ministeren dengang sagde, at Læsø Klitplantage stod på listen over oplagte steder, hvor man skulle passe ekstra godt på naturen.
Ifølge borgmester Tobias Birch Johansen (V) er der siden kommet visse indrømmelser i forhold til projektet. Indrømmelser, der måske gør det mere tåleligt for landets mindste kommune nu at være indehaver af en naturnationalpark.
- Hver naturnationalpark bliver helt sin egen, lød det fra ministeren på pressemødet torsdag formiddag.
På Læsø bliver der blandt andet tale om, at der vil være lave trådhegn, så den voksende bestand af dådyr fortsat vil kunne bevæge sig frit.
- Der er også skrevet ind, at der ikke bliver inddraget yderligere områder end det, der er, sagde Lea Wermelin.
1126 hektar statlig klitplantage
Baggrunden for at man fra politisk side har ønsket at udpege de såkaldte naturnationalparker er blandt andet at give mere plads til naturen og øge friluftsliv og sørge for god dyrevelfærd.
De nye naturnationalparker er på statens arealer, og på Læsø er Klitplantagen øens eneste statsskov og er 1126 hektar stort. Det er et sted, som benyttes rekreativt af læsøboere og turister året rundt, men særligt om sommeren. Plantagen er kendt som et særligt svampested, ligesom der blandt andet er flere rideruter og cykelruter i området. Der ud over kommer flere muligheder for overnatning, ligesom der i Horneks-søen er frit fiskeri i dag.
Det går ud over honningbien
En del af bekymringerne i efteråret på Læsø i forhold til at blive udpeget som naturnationalpark var, at det ville få konsekvenser for øens berømte honningbi.
Hvis store dele af Læsø bliver omdannet til naturnationalpark, så vil honningbien på øen være truet.
For det vil ikke være tilladt at avle bier i et sådan område, da det ifølge myndighederne vil have negativ effekt på de vilde biers bestand.
Og det ærgrer blandt andre biavler Flemming Winther Olsen fra Læsø.
- Det vil betyde forbud mod biavl, slog han tilbage i november fast, da planerne om at gøre Læsø til en del af de nye naturnationalparker var et af temaerne i forbindelse med kommunalvalget.
- Jeg er helt med på, at biodiversiteten skal have et løft. Der er ikke nogen biavlere, der har en dagsorden om ikke at ville passe på naturen, og jeg synes da også, at vi skal forsøge at gøre det bedre, for vi kan ikke være bekendt at have nedgang i biodiversitet, lød det fra biavleren fra Læsø.
Hanstholm bliver den største
Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede besluttet. De skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.
Det er regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, der med Natur- og Biodiversitetspakken har afsat 888 mio. kr. til blandt andet at give naturen et markant løft med i alt 15 naturnationalparker fordelt over hele landet.
Også Hanstholm er med på den nye liste. Her bliver landets største naturnationalpark placeret med hele 5000 hektar.
Hvad er en naturnationalpark?
- Den 4. december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet en aftale om en natur- og biodiversitetspakke.
- Med aftalen blev der afsat 888 millioner kroner i perioden til at etablere op mod i alt 15 nye naturnationalparker.
- Aftalen blev omsat til en lov, som et bredt flertal af Folketinget stemte igennem i sommer. Kun Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte imod.
- I naturnationalparkerne må der ikke drives landbrug, og skoven henlægges som urørt skov.
- Der bliver også udsat store græssende dyr, der skal være med til at skabe en natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter, så skoven ikke bliver tæt og mørk. Det kan være dyr som heste, kvæg og bisonokser.
- Områderne hegnes ind for at holde dyrene inde, men der skal stadig være mulighed for at besøge parkerne.
Dyrene skal leve i naturnationalparkerne hele året med naturlig føde fra græs eller krat.
- Bestanden af de udsatte dyr og dyrenes afkom skal tilses jævnligt for at sikre, at bestanden klarer sig i det naturlige miljø.
- Det skal fremgå af områdernes forvaltningsplan, hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal opdages og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse.
- Naturstyrelsen har desuden fået til opgave at udarbejde en beredskabsplan, hvis dyrene bliver udsat for særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt kolde vintre.
Kilder: Miljøministeriet.