Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Minister om Læsø: - Det helt rigtige sted for en naturnationalpark

Miljøminister Lea Wermelin mener, Læsø har en helt imponerende natur og derfor er oplagt at udpege som en del af de nye naturnationalparker. Video: TV2

Læsø bliver en del af historisk beslutning, når øen får naturnationalpark, lød det fra politisk side torsdag morgen, da afslørede miljøminister Lea Wermelin landets ti nye parker.

Læsø Klitplantage er på den liste over områder, som Miljøministeriet vil omdanne til nationalparker.

- Læsø har et højt naturindhold særligt den atlantiske klithede, der er helt unik for hele Europa. Der er lavvandede søer og en imponerende natur, så det er helt rigtigt at sætte ind her, lød det blandt andet fra miljøminister Lea Wermelin i begrundelsen for, hvorfor Læsø er med på kortet blandt de ti nye naturnationalparker.

Ifølge ministeren er 61 procent af hele verdens særlige naturtype, den atlantiske klithede, netop i Danmark, og derfor mener minister, at Danmark har en særlig forpligtelse til at passe på den.

De 10 nye naturnationalparker kommer til at ligge her:

Læsø Klitplantage (Læsø Kommune)

Hanstholm i Thy (Thisted Kommune)

Husby Klitplantage i Vestjylland (Holstebro Kommune)

Kompedal Plantage i Midtjylland (Silkeborg Kommune)

Mols Bjerge i Djursland (Syddjurs Kommune)

Nørlund Plantage og Harrild Hede i Midtjylland (Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune)

Draved Skov og Kongens Mose i Sønderjylland (Tønder Kommune)

Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn i Nordsjælland (Helsingør Kommune)

Bidstrupskovene på Midtsjælland (Lejre Kommune)

Ulvshale Skov på Møn (Vordingborg Kommune)

Beslutningen mødte for bare få måneder siden stor modstand, da ministeren dengang sagde, at Læsø Klitplantage stod på listen over oplagte steder, hvor man skulle passe ekstra godt på naturen.

- Det er et problem for mig, hvis man tager bevægelsesfriheden for os væk. Læsø er en særlig kommune, for vi er i forvejen afgrænset af havet, så vi behøver ikke noget hegn for at blive hegnet ind som nationalpark. Et hegn vil afskære os fra blandt andet de store jagtområder, der er, lød til fra Tobias Birch Johansen i forbindelse med valgkampen i efteråret.

Ifølge borgmester Tobias Birch Johansen (V) er der siden kommet visse indrømmelser i forhold til projektet. Indrømmelser, der måske gør det mere tåleligt for landets mindste kommune nu at være indehaver af en naturnationalpark.

- Hver naturnationalpark bliver helt sin egen, lød det fra ministeren på pressemødet torsdag formiddag.

På Læsø bliver der blandt andet tale om, at der vil være lave trådhegn, så den voksende bestand af dådyr fortsat vil kunne bevæge sig frit.

- Der er også skrevet ind, at der ikke bliver inddraget yderligere områder end det, der er, sagde Lea Wermelin.

Sammenlagt vil de i alt 15 naturnationalparker brede sig over et areal på ca. 25.000 ha. Et område, der er mere end 20 gange så stort som Danmarks mest besøgte naturområde, Dyrehaven, og hvor naturen får plads til at udvikle sig på mere naturlige præmisser.

1126 hektar statlig klitplantage

Baggrunden for at man fra politisk side har ønsket at udpege de såkaldte naturnationalparker er blandt andet at give mere plads til naturen og øge friluftsliv og sørge for god dyrevelfærd. 

De nye naturnationalparker er på statens arealer, og på Læsø er Klitplantagen øens eneste statsskov og er 1126 hektar stort. Det er et sted, som benyttes rekreativt af læsøboere og turister året rundt, men særligt om sommeren. Plantagen er kendt som et særligt svampested, ligesom der blandt andet er flere rideruter og cykelruter i området. Der ud over kommer flere muligheder for overnatning, ligesom der i Horneks-søen er frit fiskeri i dag.

Læsø-området på ca. 1.126 ha består af klithede, klitter, skovbevokset klit, naturligt tilgroet birke- og fyrreskov, skovlysninger, enkelte lavvandede søer samt nåletræsplantage. Området indeholder i dag en række truede og rødlistede arter. Kort: Naturstyrelsen

Det går ud over honningbien

En del af bekymringerne i efteråret på Læsø i forhold til at blive udpeget som naturnationalpark var, at det ville få konsekvenser for øens berømte honningbi.

Hvis store dele af Læsø bliver omdannet til naturnationalpark, så vil honningbien på øen være truet.

For det vil ikke være tilladt at avle bier i et sådan område, da det ifølge myndighederne vil have negativ effekt på de vilde biers bestand.

Og det ærgrer blandt andre biavler Flemming Winther Olsen fra Læsø.

- Det vil betyde forbud mod biavl, slog han tilbage i november fast, da planerne om at gøre Læsø til en del af de nye naturnationalparker var et af temaerne i forbindelse med kommunalvalget.

- Jeg er helt med på, at biodiversiteten skal have et løft. Der er ikke nogen biavlere, der har en dagsorden om ikke at ville passe på naturen, og jeg synes da også, at vi skal forsøge at gøre det bedre, for vi kan ikke være bekendt at have nedgang i biodiversitet, lød det fra biavleren fra Læsø.

Hanstholm bliver den største

Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede besluttet. De skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

Det er regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, der med Natur- og Biodiversitetspakken har afsat 888 mio. kr. til blandt andet at give naturen et markant løft med i alt 15 naturnationalparker fordelt over hele landet.

Også Hanstholm er med på den nye liste. Her bliver landets største naturnationalpark placeret med hele 5000 hektar.

Også Hanstholm er med på den nye liste. Her bliver landets største naturnationalpark placeret med hele 5000 hektar.

Hvad er en naturnationalpark?

  • Den 4. december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet en aftale om en natur- og biodiversitetspakke.
  • Med aftalen blev der afsat 888 millioner kroner i perioden til at etablere op mod i alt 15 nye naturnationalparker.
  • Aftalen blev omsat til en lov, som et bredt flertal af Folketinget stemte igennem i sommer. Kun Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte imod.
  • I naturnationalparkerne må der ikke drives landbrug, og skoven henlægges som urørt skov.
  • Der bliver også udsat store græssende dyr, der skal være med til at skabe en natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter, så skoven ikke bliver tæt og mørk. Det kan være dyr som heste, kvæg og bisonokser.
  • Områderne hegnes ind for at holde dyrene inde, men der skal stadig være mulighed for at besøge parkerne.

Dyrene skal leve i naturnationalparkerne hele året med naturlig føde fra græs eller krat.

  • Bestanden af de udsatte dyr og dyrenes afkom skal tilses jævnligt for at sikre, at bestanden klarer sig i det naturlige miljø.
  • Det skal fremgå af områdernes forvaltningsplan, hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal opdages og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse.
  • Naturstyrelsen har desuden fået til opgave at udarbejde en beredskabsplan, hvis dyrene bliver udsat for særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt kolde vintre.

Kilder: Miljøministeriet.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.