To anholdt efter knivstikkeri i Hobro tirsdag aften

Nordjyllands Politi blev tirsdag aften kaldt ud til et knivstikkeri i Hobro. Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvad der har været årsag til knivstikkeriet og forventer, de to anholdte fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Et større område omkring dagligvarebutikken Aldi på Banegaardsvej i Hobro blev tirsdag aften afspærret af politiet. Det skyldes et knivstikkeri mellem to personer.

- Der er to anholdte i sagen. De har været oppe at skændes med hinanden, men vi ved ikke endnu, hvordan de er kommet op at skændes, oplyser René Kortegaard, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Ingen af de to involverede var i livsfare efter hændelsen, men de har begge fået sår i ansigtet.

Nordjyllands Politi forventer, at de to anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af onsdag. 


Seneste nyt

fra Nordjylland