Beboer i livsfare efter brand på plejehjem

En ældre mand er fløjet til Rigshospitalet med livsfarlige forbrændinger, efter der udbrød brand på hans værelse på plejehjem.

Mandag aften udviklede sig dramatisk på plejehjemmet Skovgården i Hadsund. En brand på et værelse har brændt en mand så voldsomt, at han er kørt på sygehuset. 

- Vi kan ikke sige så meget om brandårsagen endnu, men det er formegentlig opstået ved noget rygning, men vi er ikke sikre, oplyser indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Allan Rask. 

Manden er blevet kørt på sygehuset med det Allan Frisk kalder kraftige forbrændinger på den nederste del af kroppen. 

Branden er opstået på mandens værelse, men har efterfølgende ikke spredt sig. 

- Værelset har fået noget røg- og vandskade, men ellers ikke det store, fortæller Allan Frisk. 

Indsatslederen kan ikke oplyse mere om sagen på nuværende tidspunkt (mandag aften, red.)

Vagtchefen hos Nordjyllands Politi kan tirsdag morgen fortælle, at den ældre herre er kommet alvorligt til skade. 

- Han er fløjet til Rigshospitalet. Han er i livsfare og har meget alvorlige brandskader, siger vagtchef Michael Elkjær. 

OPDATERET TIRSDAG 06.28. 


Seneste nyt

fra Nordjylland