Containerbrande: - De er højest sandsynligt påsatte

Natten til fredag brød to affaldscontainere i Hobro i brand. Nordjyllands Politi kalder begge brande ”mistænkelige”.

To affaldscontainere stod i nat i flammer i Hobro.

Den første containerbrand opstod omkring klokken tre ved en børneinstitution på Stoldal, og kun få minutter senere brændte en anden container ved en institution på Håndværkerparken ikke langt derfra. Her bredte flammerne sig til et skur, fortæller Jesper Sørensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi mener, at begge brande er påsatte, og betegner dem som "mistænkelige".

Politiet har ingen spor af mulige gerningsmænd.


Seneste nyt

fra Nordjylland