Snæbum sø er 22 meter dyb og et yndet lystfiskermål
Borgerne i Snæbum vil gerne have mulighed for at fiske og bade fra en tømmerflåde. Kommunen støtter projektet økonomisk, men reglerne gør det svært.
I den lille landsby Snæbum nær Hobro har det lokale landsbyråd fået en god idé. Det troede de i hvert fald, da de søgte om støtte til at lave en tømmerflåde, som byens borgere kunne bruge på landsbyens sø.
- Søen har utroligt klart vand, så derfor når solens stråler flere meter ned i vandet. Det betyder så, at bundvegetationen begynder at gro, og at der kommer grøde flere meter ud fra kanten. Derfor tænkte vi, at en stor tømmerflåde kunne give os mulighed for at bade og fiske lidt længere ude fra kanten, så man slipper for sig og bundplanter, forklarer landsbyrådets formand Verner H. Kristiansen.
Kommunen ville hellere end gerne støtte projektet og fandt 45.000 kroner til Landsbyrådets arbejde.
- Det er netop et område, som vi gerne ser udnyttet bedre rekreativt, så et projekt, der kan give beboerne og deres gæster bedre adgang til søen, støtter vi gerne op om, lyder det fra Torben Ladefoged, der er direktør i Miljø & Teknikforvaltningen i Mariagerfjord Kommune.
Dermed kunne historien jo være endt lykkeligt, men sådan er det ikke gået.
Kommunen skal ikke bare give penge - den skal også give tilladelse
Sagen er nemlig den, at en tømmerflåde er en installation og den skal man have tilladelse til. Et tidligere projekt med en vinterbadebro, som kommunen også gerne ville støtte, kuldsejlede netop på baggrund af problemer med landzonetilladelsen.
- Dengang blev vi beskyldt for at være lige lovligt fleksible, så denne gang kører vi ansøgningen 100% efter bogen. Det betyder nabohøringer og klageadgang og hele den store sagsbehandling, forklarer direktøren, der oplyser, at sagen allerede har været behandlet i to forvaltninger i kommunen.
I Snæbum er landsbyrådet frustrerede. Her havde man regnet med, at en simpel tømmerflåde ville volde mindre problemer end en badebro og det kommunale tilskud på 45.000 kroner, havde man egentligt taget for et tilsagn.
- Det er nok vores egen fejl, men når man sidder og Googler er der ikke rigtigt nogen steder, hvor det fremgår, at man skal have en landzonetilladelse til en tømmerflåde, sukker Verner H. Kristiansen og fortsætter:
- Det er lidt ligesom, hvis man går på arbejde og forventer at få løn, men så viser det sig, at der ikke går penge ind på kontoen.
Hos kommunen forstår man frustrationerne, men understreger at forvaltningens demokratiske opgave netop er, at sikre at alle parter bliver hørt i en sag.
Derfor er landzonetilladelsen nu igen i nabohøring, så også de beboere, der er imod tømmerflåden, kan blive hørt.
- Det er jo demokratiet i sin fineste form. Alle skal have ret til deres holdning og dem skal vi høre, selvom vi, som udgangspunkt synes, det er et fint projekt. Virkeligheden i forvaltningsarbejde er, at vi meget sjældent kan gøre alle tilfredse, forklarer Torben Ladefoged.
Sagen har nu kørt i adskillige år til landsbyrådets store frustration. Her havde man regnet med, at tømmerflåden for længst var bygget:
- Jeg havde da troet, at vi i vinters ville have prøvet at vinterbade. Der er normalt god opbakning til projekter her i byen, så vi havde håbet, at vi skulle have hugget hul i isen i vinter. Nu må vi se, om det overhovedet bliver til noget, slutter Verner H. Kristiansen.
