Foto: Jakob Schjødt-Pedersen (Arkivfoto)

Eftersøgt mand kørte beruset ind i el-hus

En mand eftersøgt af fogedretten kørte natten til onsdag ind i el-hus på Søbjergvej nær Mariager.

Nordjyllands Politi kunne slå to fluer med ét smæk, da de rykkede ud til et færdselsuheld på Søbjergvej 9 nær Mariager natten til onsdag. 

Uheldet viste sig at være forårsaget af en mand, der var kørt ind i et el-hus på adressen, formentlig under påvirkelse af alkohol.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jess Falberg. 

Da politiet undersøgte mandens baggrund, fandt de samtidig ud af, at han er eftersøgt af fogedretten, der nu har mulighed for at komme i tale med manden. 

- Jeg kan dog ikke svare på, hvad det er, han er eftersøgt for. Manden er ikke kommet noget til, og el-huset har kun pådraget sig nogle småskader, siger Jess Falberg.