Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ekspert om kritisable forhold for handicappede: - Jeg kan godt forstå, de er bekymede

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Pårørenderådet har netop sendt en bekymringsskrivelse af forholdne på Sødisbakkes to afdelinger, Skovbo og Kuben.

Forældre har sendt belkymringsskrivelse til regionen, fordi de frygter for deres voksne børns liv. Ekspert forstår bekymringen.

- Jeg forstår godt de pårørendes bekymring udfra de oplevelser, de har.

Sådan siger lektor og forsker i socialret ved Arhus Universitet, Eva Nauer.

Hun har det læst den fem sider lange bekymringsskrivelse, som pårørenderådet på Sødisbakkes to afdelinger Skovbo og Kuben har sendt til regionens politkere.

Pårørenderådet har siden 2020 sendt flere bekymringsskrivelser til Region Nordjylland. Alligevel føler de, at forholdene er blevet værre.

I brevet råber de pårørende vagt i gevær over forhold, de er bange for, kan koste deres voksne børn livet.

Blandt andet mener de pårørende, at den store personalegennemstrømning har en negativ indvirkning på deres voksne børns livskvalitet og sundhed.

En af de pårørende, Marianne Heilskov, fortæller, at når der kommer fremmede ind i hendes datter Sofies lejlighed,  reagerer hun voldsomt. 

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Blandt andet ved, at hun bliver utryg og smadrer sit hoved ind i væggen eller kaster sig på gulvet.

En anden pårørende til en af beboerne fortæller TV 2 Nord, at der omkring vedkommendes barn er gode faste personaler. Men at der på trods af det er en voldsom stor udskiftning i personalegruppen, og at hendes barn bliver urolig, utryg og selvskadende af den høje personalegennemstrømning.

I 2022 var det hver sjette medarbejder, der blev udskiftet på bostedet, mens hver fastansat medarbejder havde knap 37 sygedage. 

Region Nordjylland er nødt til at forstå, at der hviler et tungt ansvar på deres skuldre

Eva Nauer, lektor og forsker i socialret

Sårbare overfor udskiftninger

Og det er ikke altid faglært arbejdskraft, der så træder i stedet. Seneste opgørelse fra Skovbo og Kuben viser, at ni ud af ti fastansættelser er med ufaglært personale. Og det er et problem, siger Eva Nauer.

- Den her persongruppe er særligt sårbar overfor udskiftninger og mangel på relationer. Vi har jo med mennesker at gøre, der ikke har de samme kognitive funktioner som du og jeg. Hvis der kommer nye folk hele tiden, så kan man ikke yde den pædagogiske indsats, der skal til for at udvikle deres kompetencer, som serviceloven foreskriver.

Og kritikken kommer ikke kun fra de pårørende. Socialtilsynet har de seneste tre år kritiseret forhold på de to afdelinger.

Svar fra områdeleder for voksne med udviklingshandicap på Sødisbakke, Jesper Cetnie Rasmussen

  • Den slags skrivelser tager vi altid meget alvorligt, og jeg har indkaldt rådet til et opfølgende møde til at få uddybet og drøftet de udfordringer, de oplever.

  • I forhold til rekruttering af personale, og generelt på det sociale område, er der rekrutteringsproblemer. Vi har en ret intensiv introduktionsplan til nye medarbejdere, og vi gør en stor indsats i forhold til at videreuddanne til pædagoger. Men vi anerkender, at det er en stor opgave at fastholde kompetencer. Men vi mener, vores medarbejdere har de rette kompetencer til at varetage opgaven.

  • Alle får jo et intensivt introduktionsprogram, hvor de indføres i metoder og forståelse for det område, de arbejder i. Vi har et program, hvor vi uddanner årligt og følger op på uddannelse. Vi har de rette medarbejdere til opgaven.

  • Vi gør alt for at sikre, vi har kvalificeret og uddannet arbejdskraft. Vi har kvalificeret arbejdskraft til at løse opgaven, men som jeg nævnte tidligere, så er rekrutteringen en udfordring

  • Når det handler om Skovbo/Kuben så er det en løbende dialog. Socialtilsynet finder vores handleplaner tilfredsstillende, og vi følger løbende op på dem, og tager det meget seriøst. Det er jo ikke en proces, der stopper på et tidspunkt. Ved ledelsesmæssigt fokus skal vi få den handleplan til at leve. Det er noget, vi tror på.

  • Vi vurderer selvfølgelig, at vi har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer, og der er kommet en ny tilbudsleder per 1. september.

  • Der er nogle dilemmaer, der ligger i borgernes omsorgspligt og selvbestemmelsesret. Selvbestemmelsesretten  er ret udtalt i lovgivningen, og noget af det her, handler om det. Vi har ikke ret til at gå ind i borgernes private hjem – det er ukrænkeligt. Vi benytter pædagogiske indsatser i et stort omgang hver eneste dag, 24 timer i døgnet. Det er ikke ensbetydende med, det ikke kan ske. Det er en balance mellem selvbestemmelsesret og omsorgspligt.

Regionen må handle nu

Og i deres seneste tilsynsrapport kommer de med en skarp kritik af både den høje personalegennemstrømning og brug af vikarer, men også »at tilbuddet ikke ledes kompetent, og at den daglige drift ikke varetages kompetent.«

Derfor mener Eva Nauer, at regionen straks må tage affære, når der kommer en sådan kritik. 

- Jeg forventer naturligvis, at regionspolitikerne straks forholder sig til den kritik og finder ud af, hvordan man kan opkvalificere fagligheden ved ledelsen. 

- Men det er jo regionen, der har ansvaret i at sørge for, at tilbuddet har den kvalitet, man kan forvente af den. Og hvis ikke de kan garantere det, så må de lade være med at udbyde de her pladser, siger Eva Nauer.

Det største problem i bekymringsskrivelsen, set fra Eva Nauers stol, er, den måde, man på Sødisbakke forholder sig til selvbestemmelsesretten. 

Hvad er selvbestemmelsesretten?

Alle menneskers selvbestemmelsesret kommer af grundlæggende rettigheder i blandt andet Grundloven og internationale konventioner. Udgangspunktet er, at der ikke kan gøres indgreb i dem, hvis borgeren ikke ønsker det, eller der er hjemmel i lovgivningen.

De grunlæggende rettigheder er:

  • Respektfuld behandling

  • Respekt for den personlige integritet og til selvbestemmelse

  • Personlig frihed og bevægelsesfrihed

  • Forbud imod frihedsberøvelse

  • Privatliv

  • Familieliv

  • Klage

  • Retssikkerhed

  • Boligens ukrænkelighed

Hvis borgeren ikke selv ønsker at medvirke til, at der gøres indgreb i hans/ hendes selvbestemmelsesret, betyder det, at det ikke altid er muligt at give den omsorg for borgeren, som man som pædagogisk personale ønsker. Indgreb i selvbestemmelsesretten mod borgerens vilje er ikke tilladt, uagtet at de er begrundet i en omsorg for borgeren. Her vægter borgerens selvbestemmelsesret højere, og situationen kan kun løses via pædagogik.

Kilde: Landsorganisationen for sociale tilbud

For da man lavede reglerne om magtanvendelser, så gjorde man det svært at bruge magt, fordi man var bekymret for, at man på botilbuddene bare ville bruge magt, hvis beboerne ikke opførte sig, som det var ønsket.

- Men her peger man bare på selvbestemmelsesretten og lader være med at gribe ind. I følge skrivelsen og det tilsynet skriver, går nogle af beboerne ind hos de andre, og der lever man ikke op til den omsorgsforpligtigelse, man har for de øvrige bebeoere. 

Eva Nauer mener, at det er en forfærdelig ansvarsfraskrivelse.

- Hvis ikke de kan forhindre de her ting med pædagogik, så er de nødt til at indrømme, at de ikke kan tage vare på det. Den der overladen til sig selv understreger graden af bekymring.

Men selvom det teoretisk er muligt at lukke Sødisbakke, så vil der opstå problemer i kølvandet, siger Eva Nauer. For der er ikke nok botilbud til at optage stedets beboere. Og så er et tilbud trods alt bedre end intet tilbud.

- Region Nordjylland er nødt til at forstå, at det er et tungt ansvar, der hviler på deres skuldre. De er nødt til at sørge for en helt enorm personaledækning - under en kompetent ledelse. Jo flere, der er i huset, jo mere tid er der til den enkelte, og jo mere tid er der til at skabe relationer.

- Det ulykkelige ved sådan nogle sager, det er, at det bliver en nedadgående spiral. Der skal en kæmpe indsat til at få det kørt op igen, når det først er kørt ned. Og det er ressourcekrævende, siger forskeren.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.