En person er kommet lettere til skade i trafikuheld
Foto: Jan Pedersen
En lastbil og personbil tørnede frontalt sammen tirsdag morgen - og lastbilen brød i brand. Foto: Jan Pedersen
En lastbil og personbil tørnede frontalt sammen tirsdag morgen - og lastbilen brød i brand.
En bilist i en person ser ud til at være sluppet heldigt fra et ellers voldsomt trafikuheld tirsdag morgen på Valsgaardsvej ved Hobro. Det oplyser Nordjyllands Politi, som har oplysninger om, at der umiddelbart ikke er alvorlig personskade, efter en personbil og en lastbil stødte frontalt ind i hinanden på Valsgaardsvej.
Det er endnu uvist, hvordan og hvorfor uheldet er sket.
Meldingen om sammenstøddet kom lidt før klokken 8, og Nordjyllands Beredskab sendte ambulance, helikopter og brandvæsenet til uheldsstedet, hvor der var meldinger om en fastklemt person og ild i lastbilen.
Valsgaardsvej ved Hobro er tirsdag formiddag fortsat spærret på grund af uheldet, og vagtchef hos Nordjyllands Politi havde tirsdag middag endnu ikke en tidshorisont på, hvornår der bliver lukket op for trafik igen.