Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Festival på campingplads: - Vi var meget skeptiske

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Flere fastliggere hjælper nu til med campingpladsens nye festival; Sommersol i Bakkerne.

Luksus-telte, en god almindelig seng, vildmarksbade og en udsøgt udsigt. 

Det er ikke umiddelbart goder, vi altid vil forbinde med camping i Danmark. Men sådan er virkeligheden på Bramslev Bakker Camping i Hobro. Sådan har det dog ikke altid været – og det var heller ikke kærlighed ved første blik for fastliggerne Marianne og Bjarne Gaardsøe, da nye ejere overtog stedet for cirka et år siden med store planer. 

- Vi var meget skeptiske, og vi snakkede også om, om det var slut. Men vi havde heller ikke lyst til at finde et nyt sted i vores alder, for vi har det med stedet her, som folk har det med deres sommerhuse. Vi er hjemme. Vi er hjemme i området, og vi går og cykler bestemte ture. Det er vores fristed, siger Marianne Gaardsøe.

Parret, der til daglig bor i Aalborg, har været fastliggere på Bramslev Bakker Camping siden 2018. Og her kommer de, når de har brug for et afbræk fra hverdagen - og for at komme helt ned i gear. 

- Stedet kan give den ro, vi har brug for. Det er bare en vidunderlig plads, og så er naturen så smuk, at du ikke finder den andre steder, så vi har haft svært ved at sige, at vi ikke skulle være her mere, siger Marianne Gaardsøe. 

Festival på pladsen

Førhen var Bramslev Bakker Camping en helt almindelig plads med ro og masser fastliggere. For cirka et år siden kom der nye ejere, Mads Hedegaard, Rasmus Skovmark og Jim Lyngvild, som havde store planer med stedet. Derfor er campingpladsen nu forvandlet til en kulturoplevelse med både Viping-telte(glamping med vikingetema), vildmarksbade, en restaurant - og i weekenden åbner en ny festival, Sommersol i Bakkerne, som kommer til at ligne ejernes koncept Sommersol på Slottet, der finder sted i Charlottenlund.

- Den fulde ambition er at lave et eventsted og en helårsrestaurant, hvis vi kan få det til at virke, og så et godt sommerhotel, siger Mads Hedegaard. 

Nyt publikum 

Marianne og Bjarne Gaardsøe mærker også tydeligt forandringen. Blandt andet er det et andet klientel, det nye koncept tiltrækker - for eksempel familier og kærestepar. Ifølge Marianne Gaardsøe var der sjældent børn på pladsen før. Derudover har nogle af de mange fastliggere også valgt at rive teltpælene op. 

- Mange stoppede, da den gamle lejrchef stoppede, og mange var også oppe i alderen. Vi synes også, det i starten gik lidt for stærkt, men vi fastliggere er heller ikke så nemme at imponere, siger Marianne Gaardsøe, der dog har omfavnet forandringerne. 

- Vi må tage det, som det kommer, og så vende det til noget positivt. Der er mange plusser stadigvæk. Og pladsen er jo også den samme, og det kan ingen tage fra os, og folk, der kommer, synes også, det er spændende, at der er kommet mere liv, for det var der ikke på den gamle plads, og det savner vi heller ikke. Men det handler også om at tage forandringerne til sig, siger hun.  

Ifølge Mads Hedegaard har det aldrig været planen, at alle de førhen 40 fastliggere for alt i verden skulle blive. 

- Det er ingen hemmelighed, at planen var at samle campingpladsen og restauranten, og vi synes, vi er lykkes rigtig godt med vores Viping-koncept, som folk er glade for. Og der er trods alt en del fastliggere, der er blevet, og de er ligesom blevet en del af teamet heroppe, siger Mads Hedegaard og pointerer, at de er blevet en del af 'familien'.

- Vi er meget glade for de fastliggere, der er her, for de passer godt på pladsen og er et stort aktiv, siger han og fortæller, at mange af dem hjælper til med den kommende festival, Sommersol i Bakkerne - en af dem er Marianne Gaardsøe. 

Konceptet med Viping er blevet så populært, at folkene bag har skaleret fra ni til 21 telte, og de er næsten fuldt bookede hver weekend. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Frivillig med frikadellefars

Hun bruger i dagene op til festivalen en del tid i køkkenet, hvor hun laver frikadellefars af 30 kilo fars. 

- Jeg så, hvor travlt de havde, og så spurgte jeg, om der var noget, jeg skulle hjælpe med, og det skulle jeg ikke sige to gange, siger Marianne Gaardsøe. 

Hun og de andre fastliggere er ikke de eneste, der har travlt forud for weekendens festival. Også medejer og designer Jim Lyngvild har forberedt en ny udstilling "Gud i bakkerne," der centrerer sig om, hvordan området har haft betydning. 

Blandt andet har Jim Lyngvild designet og indrettet de Viping-telte, som Bramslev Bakker nu brander sig på. De startede med ni og har allerede skaleret op til 21 efter et år. 

- Vi blev simpelthen væltet (med bookinger, red.), og derfor måtte vi lave nogle flere, så vi er eksploderet ind på campingscenen fra første færd, siger Jim Lyngvild, der selv ofte holder ferier på Bramslev Bakker Camping. 

Men det har også taget noget tid at komme ind i campingverdenen, erkender Mads Hedegaard. 

- Det var et læringsår sidste år. I år regner jeg med, vi til dels får en god forretning ud af Bramslev Bakker, og at vi også har det sjovere end sidste år, siger han og ser frem til den nye satsning, Sommersol i Bakkerne. 

- Det er ikke kun et musikarrangement, men en heldagsoplevelse, hvor vi kører igennem hele dagen med kulturelle ting som talks, udstillinger og musik. Ikke at det er Heartland, men mere sådan noget mini Heartland, siger han. 

Hver telt har en unik indretning, som Jim Lyngvild har stået for. Der er også forskellige vikingefortællinger i hvert telt. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Udsat for hærværk

Dog kom festivalen skidt fra start, da initiativtagerne onsdag morgen blev konfronteret med, at mellem 60 og 80 plakater, der reklamerede for festivalen mellem Hobro og Valsgård, var blevet smadret i løbet af natten. 

- Det er rigtig træls og ærgerligt, vi skal bruge vores tid på det, sagde Mads Hedegaard i den forbindelse. 

Men folkene bag er ikke så nemme at slå ud. De har derfor valgt at "bekæmpe det med kærlighed", og inviterer alle på gratis koncert med Mads Langer og fodbold på storskærm lørdag aften. 

Og kærlighed er da også det, Marianne Gaardsøe og hendes mand Bjarne føler for stedet. Og hun indrømmer, at der nok går nogle år, før de er færdige som fastliggere på Bramslev Bakker Camping. 

- Jeg er spændt på, hvad festivalen har af betydning. Men vi er her nok et par sæsoner mere, og så er det slut, alting har sin tid, siger hun. 

Se indslaget her:


Se listen: Her bor de vådeste, frækkeste og mest kinky nordjyder

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nordjyderne er godt repræsenteret i 2024.

De årlige statistikker fra Sinful.dk er igen landet, og endnu en gang beviser nordjyderne, at de er nogle af landets frækkeste. 

Sidste år var det kun Løkken, der var at finde på sexshoppens liste, men i år er hele tre nordjyske byer kommet på. Og igen i år er Løkken at finde på en fræk førsteplads.

I 2023 indtog Løkken førstepladsen i kategorien 'Landets stærkeste underliv', og i år er det kategorien 'Årets vådeste by', som vendelboerne indtager førstepladsen i.

Det er nemlig i Løkken, at der er blevet købt mest glidecreme fra Sinful.dk gennem 2024. Her har vendelboerne nemlig købt 3,59 gange så meget glidecreme per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Derudover er Løkken igen i år at finde på flere lister. Den vendsysselske by er nemlig også nummer tre på listen over de frækkeste byer. Her er der nemlig solgt 2,64 flere stykker sexlegetøj per indbygger end landsgennemsnittet. I 2023 indtog Løkken tredjepladsen på selvsamme liste med 2,5 stykker sexlegetøj.

Top 10 frækkeste byer

  1. Humlebæk 2,79

  2. Skævinge 2,66

  3. Løkken 2,64

  4. Rødby 2,58

  5. Græsted 2,45

  6. Odense NV 2,20

  7. Faaborg 2,15

  8. Aakirkeby 1,92

  9. Aarhus C 1,83

  10. Randers C 1,74

* tallet indikerer, hvor mange gange, der er købt sexlegetøj i byen i forhold til landsgennemsnittet

Kilde: Sinful.dk

Flere byer at finde på listerne

I år står Løkken dog ikke alene på sexshoppens frække liste. Både Aalborg C og Sindal gør nemlig byen selskab.

Sindal er nemlig den by i landet, der har købt mest lingeri per indbygger på Sinful.dk i 2024, og dermed har den nordjyske by vundet kategorien 'Landets frækkeste undertøj'. Faktisk har indbyggerne i Sindal købt 4,22 gange så meget lingeri per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Samtidig er Aalborg C igen at finde på en liste. Aalborgenserne indtager nemlig tredjepladsen på listen over de mest kinky byer i landet.

Årets mest kinky byer er fundet ved at udregne, hvilke byer der har købt mest bondage sexlegetøj. Det vil sige, at aalborgenserne køber 3,67 gange så meget kinky sexlegetøj som landsgennemsnittet.

Top 10 mest kinky byer

  1. Slagelse 4,77

  2. Brabrand 3,90

  3. Aalborg C 3,67

  4. Oksbøl 2,80

  5. Rødby 2,60

  6. Grænsted 2,43

  7. Højbjerg 2,12

  8. København SV 2,00

  9. Randers C 1,99

  10. Aakirkeby 1,85

Kilde: Sinful.dk

Det fremgår desuden af Sinful.dk, at det overvejende er mænd, der køber sexlegetøj på sexshoppen. Hele 58 procent af brugerne var nemlig mænd.

Samtidig er årets frækkeste navne for 2024 Maria og Jesper. Det er nemlig de navne, der er gået flest gange igen på ordresedlerne.

De frækkeste navne

  1. Maria og Jesper

  2. Michael og Cecilie

  3. Mikkel og Mette

  4. Thomas og Camilla

  5. Christian og Emma

  6. Daniel og Pernille

Kilde: Sinful.dk


Flere hunde forgiftes - direktør ser klar sammenhæng

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dyreforsikringsselskab får langt flere anmeldelser om forgiftninger af hunde.

Det vrimler med dem i naturen, og de efterladte nikotinposer er dødelige for dyr.

TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Ann Hvarregaard i november måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt foran sine børn, efter hunden havde slikket på en nikotinpose, den fandt i naturen.

Og hun er langt fra den eneste.

Stigning i anmeldelser

Dyreforsikringsselskabet Agria har nemlig de seneste år registreret antallet af nikotinforgiftede hunde, og det seneste år er antallet steget markant.

- Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om en stigning på hele 52 procent i antallet af anmeldte nikotinforgiftninger blandt hunde, siger Tine Stabell, direktør for dyreforsikringsselskabet Agria.

Tine Stabell fortæller, at selv små mængder nikotin er farlige for dyr, og at hvalpe er særligt udsatte. Hun sammenligner hvalpene med små børn, der er nysgerrige på sine omgivelser og smager på det meste, de kan komme i nærheden af.

- Fordi hundehvalpe fysisk er mindre i størrelsen, får de relativt mere nikotin i kroppen end en voksen hund, når de spiser en nikotinpose, siger direktøren.

Nikotinposer flyder i naturen

TV2 Nord kunne tirsdag fortælle, hvordan det flyder med cigaretskodder og nikotinposer i den nordjyske natur.

Dette års Masseeksperiment viste nemlig, at nikotinposerne vinder frem, mens cigaretskodderne fortsat fylder.

I år deltog 2112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de fandt altså tilsammen 1196 cigaretskodder i den nordjyske natur, mens man på landsplan fandt hele 5819 stykker nikotinposer i naturen.

Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest, så var det noget helt andet, som man oplevede hos 4. klasseseleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.

- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskodder falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen, som deltog i masseeksperimentet.

Han deltog desuden også i masseeksperimentet tilbage i 2019.

Forebyggelse af nikotinforgiftning hos hunde

  1. Hold nøje øje med din hund, når du lufter den – lad derfor mobilen blive i lommen på gåturen og hav fokus på hunden.

  2. Træn hunden til at reagere på en "slip"-kommando.

  3. Hav altid lækre godbidder med, når du går tur, så du kan bytte, hvis hunden får fat i noget, du mistænker kan være farligt.

  4. Undgå at lufte hunden på områder med meget snusaffald, såsom ved skoler, stoppesteder eller lignende.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Mørketal

De mange nikotinforgiftninger blandt hunde hænger ifølge Agrias direktør sammen med en øget mængde dumpede stykker snus i naturen.

- I perioden fra 2017 til 2021 registrerede Agria Dyreforsikring en fordobling i antallet af generelle forgiftningsskader. Samtidig begyndte vi at se en sammenhæng imellem stigningen og udbredelsen af de såkaldte røgfrie nikotinprodukter, forklarer Tine Stabell, direktør i Agria.

Selvom antallet af registrerede tilfælde er fordoblet, frygter Tine Stabell, at antallet er endnu højere. Det skyldes, at tilfældet kun registreres, hvis det fremgår af skadesanmeldelsen.

- Det er kun, hvis ejeren rent faktisk har observeret hunden indtage en snus- eller nikotinpose, eller hvis dyrlægen har konstateret det, at det bliver registreret som årsag, siger direktøren.


Hvorfor væltede 200 tons tung kran? Svaret lader vente på sig

Arbejdstilsynet har endnu ikke kunnet fastslå, om der skete brud på reglerne, da en stor kran væltede i Østerild.

Hvad var det, der gik galt, da en 200 tons tung kran pludselig væltede på det nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted Kommune?

Det er tilsyneladende ikke så let at få opklaret.

Kollapset skete 28. november, men Arbejdstilsynet har endnu ikke udgivet en endelig rapport, der fastslår årsagen.

TV MIDTVEST har nu fået aktindsigt i tilsynets besøgsrapport, som blev udsendt 4. december.  Det fremgår af rapporten, at tilsynet normalt kan nå at behandle en sag på under 14 dage, men i nogle tilfælde kan der gå længere tid.

Præcist hvorfor sagen endnu ikke er afgjort, ønsker tilsynet ikke at kommentere, men det fremgår af besøgsrapporten, at man "afventer svar på krandata" for at kunne træffe en afgørelse.

- Vi er ved at tage stilling til, om jeres virksomhed skal have en eller flere afgørelser, skriver tilsynet til kranfirmaet.

Den 23-årige mand, der styrede den 190 meter høje kran, da det gik galt, fik dieselolie ud over sig og blev behandlet på skadestuen.

Kort tid efter lød fra politiet, at manden havde det okay efter omstændighederne.

Arbejdstilsynet besøgte uheldsstedet dagen efter med det formål at undersøge, om kranfirmaet overholder arbejdsmiljøloven.


Morgenens vejr byder på risiko for dis og tåge, og nogle steder vil temperaturen være nede omkring frysepunktet.

Det gælder særligt nede i vejbanerne, hvor der også er risiko for rimtåge. Det anbefales derfor at køre hjemmefra i god tid til at forholde sig til det.

Det bliver derudover en dag med rolige vindforhold. Der er kun tale om svage og lette vinde fra østlig retning.

Der er mulighed for solstrejf i løbet af dagen, men det meste af dagen vil der være skyet, men tørt.

Temperaturen kan komme op på 2-3 plusgrader, men det bliver køligere, når solen går ned, og her vil temperaturen nærme sig frysepunktet.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

Foto: Løgstør Lokalarkiv

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik de datidens såkaldte åndsvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø formidles til et bredere publikum.

- Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurerer bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

- Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

- Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Foto: Kjeld Thomsen
Foto: Klaus Nedergaard
Foto: Rigsarkivet
Foto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndsvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde men kunne færdes noget mere frit.

- De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen mener ikke at den grumme historie om den anbragte mænd og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

- Jeg synes jo det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.