Foto: Bo Amstrup, Scanpix

Hobro-bomber sætter scoringsrekord i Superligaen

Hobro IKs Pål Alexander Kirkevold scorede med sin udlignende scoring mod AC Horsens for niende kamp i træk.

De seneste ni gange Hobro IK har betrådt grøntsværen i Superligaen, har deres norske målmaskine Pål Alexander Kirkevold fået netmaskerne til at blafre. Og det er ny rekord i Superligaen. 

Søndag eftermiddag udlignede Pål Alexander Kirkevold mod AC Horsens. Dermed slog han den rekord, han indtil for nyligt delte med Ebbe Sand og Peter Møller, der begge har formået at score i otte kampe i træk, da de brillerede på de danske fodboldbaner. 

Pål Alexander Kirkevold scorede til 1-1 i kampen mod AC Horsens, der endte 2-2. Det betyder at Hobro IK nu ligger på fjerdepladsen i Superligaen med 20 point efter 12 kampe. 

Læs også Hobro sparker sig til sen udligning mod Horsens