LIGE NU:

Hobro henter garvet midtbanespiller for resten af sæsonen

Med 388 Superliga-kampe på CV'et er Hans Henrik Andreassen noget nær en legende i dansk fodbold. Nu skal den 37-årige midtbanespiller tørne ud for Hobro.

Hobro IK er bundprop i Superligaen, og skal for alvor levere sejre, når ligaen starter op efter vinterpausen i februar.

Holdet har allerede forstærket sig med den garvede træner Ove Pedersen samt i defensiven med spillerne Michael Christensen og Babajide Ogunbiyi. Mandag har klubben så offentliggjort en forstærkning til midtbanen.

Det er den 37-årige Hans Henrik Andreasen, der senest har spillet for Esbjerg, der sæsonen ud skal styrke holdet på midten og i øvrigt være specialtræner for Ove Pedersen et par dage om ugen.

- Jeg vil gerne bevise, at jeg stadig kan være med, og at jeg stadig har lysten og energien til at spille fodbold på allerhøjeste niveau i Danmark. Nu har jeg siddet på bænken det sidste halve år i Esbjerg, og med Ove Pedersen som cheftræner ser jeg frem til at gøre mit allerbedste for at redde Hobro IK i Superligaen, siger Hans Henrik Andreasen i en pressemeddelelse.

Hans Henrik Andreasen har selv spillet flere kampe mod sit nye hold og han vurderer at himmerlændingene er et svært hold at møde.

- Hobro har haft mange skader på de centrale pladser, men jeg har indtrykket af, at flere af de skadede spillere er på vej tilbage, og kan vi få alle mand stablet på benene, så har vi et slagkraftigt hold, der kan redde sig i Superligaen,” vurderer Hans Henrik Andreasen.

Cheftræner Ove Pedersen og sportschef Jens Hammer Sørensen er begge begejstrede for aftalen med den garvede "HH".

- Hans Henrik Andreasen har masser af erfaring. Selvom han er oppe i årene, så holder han sig i god form. Han er en kampafgørende spiller, der kan lave mål. Vores spillestil vil passe godt til ham, og jeg er overbevist om, at vi i Hobro IK får den ”gamle” Hans Henrik Andreasen at se igen, siger cheftræner Ove Pedersen mens Jens Hammer Sørensen supplerer:

- Jeg er glad for, at vi får en spiller, der kender ’gamet’ og giver sig 110 procent i træning og kamp. Vi kommer til at vinde kampe ved at gøre brug af hans rutine og evne til at komme i feltet.

 

Blå bog: Hans Henrik Andreasen

 

Line landmand

Konservative reagerer på byrådsmedlems farvel: - Vi har ikke en finger at sætte på Lines indsats

25_seconds

play Afholder danmarksmesterskab i coronatid: - Det er fuldstændigt sikkert

Coronatest

Nordjysk corona-overblik: Så mange nye smittede er der i din kommune

20030213-141027-L_11Mb

Ny lovgivning på vej til asbestofre: Naboer til eternitfabrik får mulighed for erstatning

Line landmand

Konservative reagerer på byrådsmedlems farvel: - Vi har ikke en finger at sætte på Lines indsats

25_seconds

play Afholder danmarksmesterskab i coronatid: - Det er fuldstændigt sikkert

Coronatest

Nordjysk corona-overblik: Så mange nye smittede er der i din kommune

Til forsiden

Til forsiden