LIGE NU:

Hobro IK præsenterer forventet underskud

Udgifter til opretholdelsen af et professionel fodboldhold har sat mærker i Hobro IK's budget, der tirsdag præsenterede et underskud på 3,7 millioner kroner.

For to sæsoner siden måtte Hobro IK desværre se sig nødsaget til at rykke ned i den næstbedste fodboldliga i Danmark. Men klubben havde fortsat superliga-drømme og valgte derfor at beholde et professionelt fodboldhold.

Indsatsen er dog ikke kommet uden skrammer, for tirsdag aften præsenterede Hobro IK et underskud på 3,7 millioner kroner for perioden 1. januar til 30. juni 2017.

- Resultatet er i overensstemmelse med vores forventninger og skal ses i sammenhæng med, at vi i forbindelse med nedrykningen i sommeren 2016 besluttede at opretholde et, for Hobro IK, relativt højt spillerbudget i 2016/2017-sæsonen i bestræbelserne på en hurtig tilbagevenden til Alka Superligaen. Der er således tale om et kalkuleret underskud for perioden, forklarer formand i Hobro IK A/S, Lars Kühnel.

- Det positive er, at sidste års kalkulerende satsning på en hurtig tilbagevenden til Alka Superligaen lykkedes, da Hobro IK besejrede Vendsyssel FF på et tætpakket DS Arena på en solbeskinnet lørdag i maj måned, og at vi i indeværende sæson i Alka Superligaen har præsteret over al forventninger, fortsætter han. 

I det igangværende regnskabsår budgetteres der desuden med et mindre overskud, oplyser Lars Kühnel. I perioden 1. januar til 30. juni i år blev der i Hobro omsat for 6,7 millioner kroner.

Hobro IK spiller næste fodboldkamp på udebane mod SønderjyskE den 29. oktober klokken 12.00. Fodboldholdet indtager i øjeblikket en fjerdeplads i Superligaen.

 

Line landmand

Konservative reagerer på byrådsmedlems farvel: - Vi har ikke en finger at sætte på Lines indsats

25_seconds

play Afholder danmarksmesterskab i coronatid: - Det er fuldstændigt sikkert

Coronatest

Nordjysk corona-overblik: Så mange nye smittede er der i din kommune

20030213-141027-L_11Mb

Ny lovgivning på vej til asbestofre: Naboer til eternitfabrik får mulighed for erstatning

Line landmand

Konservative reagerer på byrådsmedlems farvel: - Vi har ikke en finger at sætte på Lines indsats

25_seconds

play Afholder danmarksmesterskab i coronatid: - Det er fuldstændigt sikkert

Coronatest

Nordjysk corona-overblik: Så mange nye smittede er der i din kommune

Til forsiden

Til forsiden