Hobro IK vinder 2-0 over Randers
Foto: Bo Amstrup / Scanpix
Hobro IK vinder 2-0 over Randers FC. Andreas Kirkevold scorede i det 28. minut.
Trods massivt spilovertag til Randers, fik de gule fra Hobro en sikker hjemmebanesejr. .
Oprykkerne fra Hobro trak sig sejrrigt ud af lokalopgøret i Hobro, hvor Randers FC var på besøg.
Hobro kom efter 28 minutter foran 1-0 efter et fremragende mål af norske Pål Alexander Kirkevold, der hamrede bolden i på et glimrende frispark, der blæste forbi Randers FC-målmand Hannes Thor Halldorsson.
Derefter overtog Randers styringen af kampen, og Hobro var under konstant angreb med flere tætte chancer. Perry Kitchen sendte en flugter tæt forbi mål med knap 10 minutter tilbage af første halvleg, og kort efter rammer Marvin Poule overliggeren på et hovedstød.
Lige inden halvleg var målmand Jesper Rask på regulært overabejde med en god redning af Saba Lobzhanidzes afslutning.
Anden halvleg startede råt, og dommer Peter Munch Larsen uddelte ikke mindre end fire gule kort, inden Jesper Bøge cementerede Hobros sejr kort før kampens afslutning.
Det er Hobros første sejr over Randers siden maj 2015. Sejren sender Hobro op på tredjepladsen efter fire kampe.