Hobro IK's sportschef ansættes på fuld tid
Foto: Hobro IK
Per 1. november ansættes Jens Hammer Sørensen på fuld tid som sportschef i Hobro IK.
Fra den 1. november får fodboldklubben Hobro IK for første gang en sportschef på fuld tid. Sportschefen i Hobro IK, Jens Hammer Sørensen, har opsagt sit job hos Randers Realskole og sagt ja til en fuldtidstilling som sportschef i Hobro IK.
Hidtil har sportschef Jens Hammer Sørensen sideløbende med stillingen i Hobro IK været skolelærer på Randers Realskole, men det laves der nu om på. Efter 13 år som skolelærer på Randers Realskole har Jens Hammer Sørensen opsagt sit job som skolelærer for at tiltræde på fuld tid som sportschef i Hobro IK.
Jeg har kunnet mærke på mig selv, at det nok alligevel var en fuldtidsstiling som sportchef i Hobro IK, der trak mest i mig. Derfor har jeg valgt at sige op hos Randers Realskole
Jens Hammer Sørensen
Det sker på trods af at flere medier, her i blandt TV2 Nord, i september kunne fortælle, at Jens Hammer Sørensen havde opsagt sit job som sportschef hos Hobro IK efter en udtagelse i en facebookvideo på Randers Realskoles facebookside.
Dog afviste Jens Hammer Sørensen kort efter, at han havde opsagt sit job som sportschef i Hobro IK og udtalte, at det hele var en misforståelse. Han forklarede, at han havde fået færre opgaver som sportchef i Hobro IK, som følger af en omstruktuering, der skulle give Jens Hammer Sørensen mere tid til at fokusere på sit job som skolelærer på Randers Realskole.
- Jeg har overvejet grundigt, hvad fremtiden skulle bringe i forhold til min jobsituation. Jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg skulle stoppe lærergerningen, da jeg har været rigtig glad for at være på Randers Realskole. Men i de sidste par uger har jeg kunnet mærke på mig selv, at det nok alligevel var en fuldtidsstiling som sportchef i Hobro IK, der trak mest i mig. Derfor har jeg valgt at sige op hos Randers Realskole for at blive fuldtidsansat i Hobro IK, og jeg vil gerne takke mine kollegaer og børnene på Randers Realskole for en helt fantastisk tid, siger Jens Hammer Sørensen.
- Jeg vil uden tvivl komme til at savne den daglige gang på Randers Realskole, men nu vil jeg se frem til at få endnu bedre forudsætninger for at videreudvikle Hobro IK og få en bedre føling med, hvad der sker i klubben i hverdagen, fortsætter han.
Lars Kühnel, bestyrelsesformand i Hobro IK A/S, glæder sig over Jens Hammer Sørensens beslutning.
- Jeg glæder mig meget over, at vi nu har en sportschef på fuld tid, hvilket jeg ser som et vigtigt skridt for at udvikle klubben yderligere. Jens har gjort det rigtig godt som sportschef og har en stor andel i den flotte udvikling, Hobro IK har gennemgået de seneste mange år. Den udvikling, får vi nu mulighed for at fortsætte og sætte speed under som følge af Jens' beslutning, og dermed er et af de største skrift mod fultidsprofessionelle tilstande overalt i klubben taget med den rette mand på posten, siger bestyrelsesformand i Hobro IK A/S, Lars Kühnel.
Jens Hammer Sørensen tiltræder på fuld tid i Hobro IK per 1. november, hvor han også stopper som skolelærer på Randers Realskole.