Hobro mødte overmagten i Parken

Hobro IK blev sat til vægs af FC København, da de søndag aften spillede sidste rundt i Superligaens Grundspil.

Hobro IK må drage hjem fra FC København og Parken med et 3-1 nederlag i bagagen. 

Nordjyderne kom ellers stærkt fra start, da Edgar Babayan allerede efter fire minutter bragte Hobro IK foran med 0-1. Det var københavnerne dog ikke sene til at få ændret på, da stortalentet Robert Skov otte minutter senere udlignede til 1-1. 

Hobro kæmpede videre og holdt 1-1 stillingen helt til pausen. Det var dog FCK, der kom bedst i gang efter pausen, og efter 56 minutter scorede FCK til 2-1. Kort før slutfløjt blev kampen lukket, da FCK i det 85. minut scorede til 3-1. 

Nederlaget betyder, at Hobro IK ender på Superligaens næstsidsteplads, og de skal helt som forventet kæmpe for at ungå nedrykning fra landets bedste fodboldrække. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland