Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Janes fund får royal opmærksomhed

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

På markerne ved Bramslev Bakker gjorde Jane Foged-Mønster sidste år et fund fra vikingetiden, der mandag blev indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Det er næsten halvandet år siden, at Jane Foged-Mønster fra Mariager gik rundt på markerne ved Bramslev Bakker med sin metaldetektor og fandt den første del af, hvad der skulle vise sig at være en større skat fra vikingetiden.

I vikingeskatten blev der både fundet sølvmønter, ringspænder og såkaldte korsmønster. Et af ringspænderne fandt Jane Foged-Mønster med sin metaldetektor, og det gør i dag stadig stort indtryk.

- Det er en af de fedeste oplevelser i mit liv – på nær da jeg fik mine børn, siger Jane Foged-Mønster med et smil på læben.

Fundene er for længst gjort op, og mandag fik de plads i en helt ny udstilling ved ringborgen Fyrkat i Hobro. En udstilling Hendes Majestæt Dronning Margrethe, var med til at indvie.

- Dronning Margrethe er jo arkæologi interesseret, og hun har god smag, så jeg tænker, at hun selvfølgelig skal se den skat, siger Jane Foged-Mønster.

Stor kongelig interesse

Fundene ved Bramslev Bakker består af over 300 dele, hvoraf langt de fleste er sølvmønter, der menes at stamme fra Harald Blåtands tid. Her over 1.000 år senere er de så igen i kongelig audiens til stor begejstring og interesse fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der både så fundene i udstillingen og senere på nærmeste hold.

Særligt da Dronning Margrethe fik lov at se nogle af fundene helt tæt på, var det tydeligt at se og høre, at den tidligere regent både har interesse og viden om arkæologi.

- De er da utroligt fine, lød det blandt andet fra Dronning Margrethe, da hun fik lov at sidde med nogle af mønterne fra fundet, mens hun senere stillede tekniske spørgsmål til museumsfolkene, der beredvilligt var kongelig hofleverandør i svar og forklaringer.

- Det er meget spændende, de ting der bliver fundet her. Jeg håber, at man bliver ved med at arbejde med det. Der er i hvert fald nok til mange generationer, tror jeg, fortalte Dronning Margrethe til TV2 Nord.

Selv har Jane Foged-Mønster endnu ikke set sine fund i den nye udstilling, men det skal hun, så snart en hverdag både som socialpædagog og fritidsdetektorfører tillader det.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at se udstillingen og gå i ro og mag og gense de her fund, siger Jane Foged-Mønster.


Tropisk orkan holder kurs mod Danmark — ny regnfuld uge venter

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Orkanen Kirk truer med store mængder regn og kraftige vindstød på torsdag.

Efter fem dage med sol og tørvejr, vender billedet 180 grader i den kommende uge.

Regn og rusk er på programmet, og flere blade står til at blive rystet af træerne i dagene op til efterårsferien.

Prognoserne holder også fast i, at den tropiske orkan Kirk kommer til at passere Danmark i næste uge. Den er lige nu en kategori 2-orkan over Atlanterhavet.

To regnvejr på ugens første to dage

Mandag starter vejrskiftet, da en front passerer hen over landet fra sydvest.

Fronten sender stedvis regn over næsten hele landet, dog i små mængder. Bornholm kan være heldig at gå helt fri for regnen.

Tirsdag venter et nyt regnvejr. Det vil trække op over landet fra syd, og denne dag vil hele landet blive ramt af regnen.

Op mod 40 millimeter regn fra Kirk

Onsdag starter dagen med regn i Østdanmark, men ellers vil dagen stå på bygevejr.

Samtidig vil orkanen Kirk, som har luret over Atlanterhavet i mere end en uge, gå i land i Frankrig.

Her mister den dog hurtigt pusten og dens stormstyrke, men Kirk vil fortsat kunne bidrage med store regnmængder og kraftige vindstød.

Prognose for akkumulerede nedbørsmængder til og med fredag aften. Op mod 40 millimeter falder om torsdagen. Foto: TV 2 Vejret

Flere vejrmodeller viser, at Kirk kommer til Danmark på torsdag, hvor den kan vride op mod 40 millimeter regn ud af skyerne.

Vindstød af stærk storm

På bagsiden af regnvejret fra Kirk ventes kraftige vindstød.

Torsdag aften og ud på natten kan der komme vindstød af stormstyrke over det sydøstlige af Danmark.

Prognose for vindstød torsdag klokken 23. Foto: TV 2 Vejret

Særligt for Østersøen og Bornholm kan vindstødene være af stærk storm ud på natten.

Her fire dage før tid er prognoserne omkring 90 procent sikre, så de sidste detaljer om torsdagens vejr kan nå at ændre sig.

Hos TV 2 Vejret holder vi selvfølgelig øje med de næste dages udvikling i prognoserne.

Mest tørt på fredag, men blæsende

Fredag har udsigt til at blive ugens eneste tørvejrsdag. Til gengæld bliver det også en blæsende en af slagsen.

Syvdøgnsskema gældende fra mandag 7. oktober til og med søndag 13. oktober. Foto: TV2 Vejret

Næste weekend står på regn og byger, som vil sætte punktum for en våd og blæsende uge.


Faldende medlemstal truer: Nu lokker lokal svømmeklub med særligt tilbud

Der blev svømmet 95.050 meter til dagens arrangement i Terndrup Svømmehal.

- Det er jo blandt andet for at komme på landkortet, og for at få vist, vi er en svømmeklub her.

Sådan lyder det fra træner og bestyrelsesmedlem fra svømmeklubben SMUT i Terndrup, Heidi Gornitzka Olesen.

Svømmeklubben i Terndrup har nemlig haft problemer med et faldende medlemstal. På trods af det formår de at komme tilbage og få nye ting og nye hold oprettet.

Derfor inviterede man søndag svømmeglade gæster gratis indenfor i håbet om at skabe mere fokus omkring den lokale svømmeklub. Det var i forbindelse med, at man deltog i SvømDanmarks årlige arrangement 'Den Store Svømmedag', som man deltog i for første gang.

Selvom arrangementet er en optakt til Danmarks Motionsuge, som starter i næste uge, så skal det også være en hjælp til de lokale klubber med at få nye medlemmer og skaffe penge.

- Jeg tror, vi kommer til at stå stærkere - både i forhold til sammenholdet i svømmeklubben, men også i forhold til at skabe fokus på, at den er her, pointerer Heidi Gornitzka Olesen.

En hjælpende hånd

På trods af at arrangementet er gratis for besøgende, så giver det penge i lommerne på de lokale svømmeklubber.

Hver klub har nemlig sørget for sponsorerer, som sponsorerer svømmerne. Samtidig står SvømDanmark også bag en landsdækkende konkurrence, for hvor mange der hopper i vandet i hver klub, og i hvilken klub der bliver svømmet længst.

- Det her er en af måderne, vi kan gøre det billigere at svømme for dem, som er medlemmer. Det med, at vi kan få samlet nogle sponsorater ind på andre måder, gør en forskel, som kan komme til glæde for medlemmerne, siger Heidi Gornitzka Olesen.

Derudover har svømmeklubben SMUT også arrangeret, at der blandt andet også er præmier til den yngste og ældste svømmer. Alle svømmere får også et diplom for deres præstation.

- Vi skal holde gang i lokalsamfundet

For parret Jette Dam Jensen og Per Bjergene Larsen handler det ikke kun om udsigten til et diplom.

- Jeg trænger i den grad til at få noget mere motion i livet, så det er derfor, jeg er her, fortæller Jette Dam Jensen.

Sammen har de sat målet, at de skal svømme over en kilometer.

- Det er jo også for at støtte op om et godt arrangement, pointerer Per Bjergene Larsen.

Parret kommer ikke selv fra Terndrup, men fra Bælum, men for dem er svømmehallen i Terndrup den nærmeste.

Derfor er de ikke i tvivl om, at de bliver nødt til at støtte op dagens arrangement. Både for svømmeklubben, men også for lokalområdet.

- Vi skal jo prøve at bevare lokalsamfundet og holde gang i det. Hvis ikke vi gør det, så dør det, lyder det fra Per Bjergene Larsen.


Rådmand er meget bekymret for 'Limfjord-losseplads': - Vi er nødt til at kigge ind i det

Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Der er ifølge forskerne især fundet store mængder mikroplastforurening i nærheden af Aalborg og de steder, hvor der er udløb fra spildevandsanlæg.

- Jeg bliver selvfølgelig meget bekymret, når man kalder Limfjorden for en losseplads, for så tyder det på, at man har gjort et voldsomt fund, konstaterer Rådmand for By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V).

Han refererer til den historie, som TV2 Nord bragte tidligere søndag, hvori forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet (AAU) kalder Limfjorden for en losseplads for ophobet mikroplast, efter man har fundet høje niveauer af mikroplast i Limfjorden.

-  Vi er nødt til at kigge ind i, hvad vi kan gøre, konstaterer Jan Nymark Thaysen, der tilføjer:

- Miroplast er noget, vi har drøftet, og det er en generel udfordring herhjemme, som man får øjne mere op for. Det er jo nok mere udbredt og en større trussel, end man havde forventet, og det her viser jo bare, at det desværre er rigtigt.

Vil have en redegørelse

Der er ifølge forskerne især fundet store mængder mikroplastforurening i nærheden af Aalborg og de steder, hvor der er udløb fra spildevandsanlæg.

- Vi håndterer jo rigtig meget spildevand i Aalborg Kommune fra både kommunen selv, men også fra nabokommuner. Om der er en forureningskilde der, er noget vi skal have kigget ind i, pointerer rådmanden

Jan Nymark Thaysen understreger, at han ikke kender undersøgelsen endnu, men at netop spildevandet, som forskerne peger på, er noget der i forvejen er på dagsorden i kommunen.

- Det er en håndfuld år siden, at vi fik de andre byrådspartier med på at fremrykke det her separatkloakering, hvor vi får skilt regnvand og spildevand fra hinanden. Når det regner rigtig meget, kommer der jo noget ikke renset spildevand i fjorden, om det er deri, det kommer fra, det ved jeg ikke, men det vil jeg bede om en undersøgelse af, konstaterer han, og tilføjer.

- Vi vil derfor i Venstres byrådsgruppe bede forsyningen om at lave en redegørelse omkring mikroplast, og om det er noget man har styr på, eller noget man kan filtrere sig ud af, og hvor det måske kommer fra, så vi kan blive klogere på, hvor det præcis stammer fra, for vi er nødt til at gøre noget ved det, pointerer rådmanden.


Han takkede ellers nej, første gang han blev spurgt.

Mogens Nørgård, der i dag er socialdemokratisk gruppeformand i det nordjyske regionsråd og samtidig 2. næstformand i rådet, er parat til at være sit partis spidskandidat ved valget 18. november næste år.

Og flere partifæller bakker hans kandidatur op, lader han forstå.

I årevis hed spidskandidaten Ulla Astman. Men hun tabte efter valget i 2021 posten som regionsrådsformand til Mads Duedahl (V) og har efterfølgende forladt regionsrådet. 

Siden har Socialdemokratiet været på jagt efter en ny frontfigur - en afgørelse er dog blevet udskudt, indtil det stod klart, at der fortsat vil være en nordjysk region og et nordjysk regionsråd.

Det vil der, fremgår det af SVM-regeringens udspil til ny sundhedsstruktur. Regionsrådet i Nordjylland skal dog være mindre end nu og får fra 2026 25 medlemmer mod nu 41.

Takkede nej første gang

Mogens Nørgård siger, at han tidligere i forløbet er blevet spurgt, om han ville være spidskandidat, men dengang takkede nej. 

- Nu kan vi imidlertid se, at flere erfarne partifæller har valgt ikke at genopstille. Det har ført til nye overvejelser om, hvordan vi sikrer erfaring og kontinuitet i et regionsråd, der samtidig bliver mindre. Alt det har fået mig til at genoverveje situationen og anmelde mit kandidatur, siger Mogens Nørgård. 

Han er 66 år og har været medlem af regionsrådet siden dets oprettelse i 2007. Tidligere har Mogens Nørgård siddet i Folketinget, dengang som repræsentant for Kristendemokraterne. 

Om Mogens Nørgård bliver spidskandidat, er dog endnu ikke afgjort. For Hjørrings tidligere borgmester, Arne Boelt, har også signaleret, at han - hvis der er bred opbakning til det - er klar til at stå øverst på S-listen ved valget næste år.

I modsat fald agter Arne Boelt fortsat at stille op til regionsrådet, men som menigt medlem. 

Socialdemokratiets regionsbestyrelse skal i den kommende uge tage stilling til situationen. 


Foto: Nanna Jørgensen, TV MIDTVEST

Undersøgelserne er foretaget fra 2020 til 2024, og de viser, at mikroplastforureningen er hobet op i fjordens sedimenter.

- Limfjorden er blevet en losseplads for ophobet mikroplast, som er en alvorlig forureningskilde, der truer både dyreliv og menneskers sundhed. Det er derfor nødvendigt med yderligere forskning og handling for at afbøde disse skader.

Sådan markant er meldingen fra forskningsleder og professor Jes Vollertsen fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet.

Forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet (AAU) har nemlig fundet høje niveauer af mikroplast i Limfjorden.

Langsigtede konsekvenser

Der er ifølge forskerne især fundet store mængder mikroplastforurening i nærheden af Aalborg og de steder, hvor der er udløb fra spildevandsanlæg.

Forureningen kan have langsigtede konsekvenser for både havmiljøer og de mennesker, der er afhængige af dem til føde og indkomst. Det nye fund i Limfjorden er derfor bekymrende ifølge Jes Vollertsen.

- Hvis vi ikke forstår omfanget af forurening med mikroplast, kan vi ikke vurdere de potentielle risici, der er for natur og mennesker. Den nye viden om mikroplast i Limfjorden er derfor afgørende for, at vi kan træffe de rigtige beslutninger om, hvor vi skal sætte ind, og hvordan vi skal løse problemet, konstaterer han.

Musling på menuen kan betyde mikroplast i kroppen

Undersøgelserne er foretaget fra 2020 til 2024, og de viser, at mikroplastforureningen er hobet op i fjordens sedimenter. Sedimenter er partikler aflejret på bunden af fjorden, og de kan bestå af en række forskellige materialer som for eksempel mineraler, organisk materiale og rester af marine organismer.

Dyr og organismer, der lever her, risikerer at blive ramt af kemisk forurening, fysiske skader og underernæring, hvis de indtager mikroplast. Mennesker kan blive eksponeret for mikroplast gennem fødevarer som for eksempel muslinger og via drikkevand, hvilket kan føre til sundhedsproblemer, som forskningen endnu ikke kender de fulde konsekvenser af.

- Vi har med vores tekniske udstyr fundet partikler, der er mindre end diameteren på et menneskehår. Denne detaljegrad er afgørende, fordi forskellige plasttyper har unikke kemiske sammensætninger, som påvirker forskelligt både miljømæssigt og sundhedsmæssigt, understreger Jes Vollertsen.

Set i lyset af den store mængde mikroplast i Limfjorden mener forskerne fra AAU, at mikroplastforureningen kræver øget opmærksomhed og handling for at beskytte både økosystemer og folkesundhed.