Jubel: 35.000 kroner ind på kontoen hver måned i tre år

Det helt rigtige valg af skrabelod har sikret en mand, der bor i Mariagerfjord kommune en stor og stabil månedsindtægt de næste tre år.

Bankkontoen bliver ekstra fyldig de næste 35 måneder for en mand, der bor i Mariagerfjord kommune. 35.000 kroner vil der hver månedet blive overført til kontoen i næsten tre år. Danske Spil fortæller i en pressemeddelelse, at manden har skrabet tre ens mønt-stakke i skrabespillet Platinbaren. 

Den anonyme spiller har svært ved at fatte, at netop han har købt det rigtig lod, men han allerede en plan klar for, hvad nogle af pengene skal gå til, fortæller han til Danske Spil.

- Jeg har længe gået og kigget lidt på hus, men økonomien har ikke rigtig været til det. Så gevinsten falder på et rigtig tørt sted. Nu er det mere realistisk, lyder det fra vinderen.

For en gangs skyld ikke en anden

- Jeg sad bare derhjemme og skrabede, og pludselig blinkede de tre symboler. Så stod der, at jeg havde vundet en masse penge, lyder det fra manden.

- Det plejer jo altid at være naboen, der vinder. Det er jo aldrig mig, griner han.

Platinbarren giver mulighed for at vinde et beløb i det tilsvarende antal måneder. Den maksimale gevinst er på 75.000 kroner i 75 måneder.

Et andet sted hvor kuponerne ofte giver gevinst er hos en helt særlig kiosk i Tårs - her er syv nordjyder gået ud af butikken som lottovindere. 

Se indslaget herunder:


Seneste nyt

fra Nordjylland