Mariagerfjord Kommune risikerer at komme til at flyde over i katte i fremtiden. Sådan lyder spådommen fra internatet ’Din Ven Katten’ i Hobro, som siden 2016 har fået kommunal støtte til at holde styr på kommunens katte bestand.

Men i forbindelse med efterårets store sparerunde i kommunen, blev støttekronerne skåret væk. Indehaveren af internatet frygter nu, at borgere vil ty til selvtægt, når antallet af katte i kommunen bliver for stort.

- Måske vil de køre dem ud af byen og lukke dem ud - eller de vil skyde dem - det er i hvert fald det, folk truer med, når de ringer, og vi siger, at vi ikke kan hjælpe dem, siger Anita Sønderup.

Siden 2016 har borgere i Mariagerfjord Kommune kunnet ringe til Anita Sønderup, hvis de er stødt på en herreløs kat i kommunen.

- Alle kattene bliver vurderet, hvordan har de det, hvor vilde er de, hvad er mulighederne for at give dem et godt hjem eller omplacering, siger Anita Sønderup.

Anita Sønderup har indfanget kattene, mens en dyrlæge har vurderet deres sundhed. Og det er udgifterne til dyrlægen, som kommunen hidtil har dækket.

- De penge, som kommunen har brugt, er gået til at dække dyrlægeregningen eller transport. Vi har ikke fået penge ud af det, men det har hjulpet dyrene.

Skal spare 123 millioner kroner

Men da Mariagerfjord Kommune i efteråret 2018 skulle spare 123 millioner kroner på det kommunale budget, blev de 50.000 kroner om året til at holde styr på kommunens katte, sparet væk.

Det er vel nærmest håndører?

- Det er rigtig, men med de millioner vi skulle spare, skulle vi finde mange håndører for at få den pulje, som vi skulle spare, siger Jørgen Hammer Sørensen, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Mariagerfjord Kommune.

Velmenende borgere har tilbudt at forsøge at skaffe de 50.000 kroner til videreførelse af ordningen i år. Alligevel mener Anita Sønderup, at kommunen løber fra sit ansvar.

- Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe kattene, men det fratager kommunen det miljømæssige ansvar de har.

Mariagerfjord Kommune har stadig en aftale med Kattens Værn. Men i den aftale er det kommunen, der tager kontakt, når de skønner, det er nødvendigt - og altså ikke borgerne.