Opdatering: Sportschef afviser, at han stopper i Hobro
Foto: Danni Rosenkrantz, Hobro IK
Jens Hammer Sørensen, tv. i billedet.
Jens Hammer Sørensen afviser nu, at han stopper som sportschef i Hobro IK, efter han ellers mandag offentliggjorde, at han ville gå fuldtid som lærer.
Opdatering 11.25: Jens Hammer Sørensen fortæller til bold.dk, at han alligevel ikke stopper som sportschef. Der kommer en officiel udmelding på Hobros hjemmeside senere i dag, mandag.
Sportschefen i Hobro IK, Jens Hammer Sørensen, har valgt at indstille karrieren og gå fuldtid som lærer. Det fortæller han i en video, der er blevet uploadet på hans arbejdsplads, Randers Realskole, facebookside.
- Jeg ved ikke, om det er en nyhed som sådan. Det er mere i forhold til, at jeg har haft muligheden for at komme på fuld tid i fodbold, det har der også været lidt snak om blandt forældrene i min 5. B, og der er det vigtigt for mig at sige, at jeg sådan ser mig selv først og fremmest som skolelærer, og jeg har været her i 13 år og ser mit fremtidige virke, siger Jens Hammer Sørensen i videoen
Ex-sportschefen stopper dog ikke i fodboldklubben med øjeblikkelig virkning, men fortsætter istedet som konsulent i et stykke tid, inden han helt overgår til fuldtid som skolelærer.
Jens Hammer Sørensen har været sportschef i Hobro siden 2010, og inden da var han træner i klubben.
Du kan se facebookvideoen fra Randers Realskole her.