Det er i denne tid, at både elge og hjorte kaster deres gevir. Peter var heldig at finde begge gevirer fra en elg.
Peter Gibby, der arbejder på Lille Vildmosecentret, kigger altid lige ud i mosen, inden han tager på job. For det kan jo være, at han fanger et glimt af en elg.
Det gjorde han onsdag morgen.
Han overværede, da en af mosens store elge tabte halvdelen af geviret. Det gav et stort knæk, og elgen, der blev forskrækket over lyden, skyndte sig væk.
Peter Gibby kunne derefter tage geviret med hjem. Det vejer omtrent 4,4 kilo og måler cirka 60 centimeter fra spidsen til der, hvor det er knækket af.
FAKTA
Elge og hjortearter taber hvert år deres gevirer. Og hvert år vokser et nyt gevir ud.
Geviret består af et hornmateriale, som kan sammenlignes med menneskenegle.
Når et nyt gevir vokser frem, er det pakket ind i et tyndt hudlag, som ligner fløjl. Det hedder bast. Det begynder at falde af, når geviret har nået sin maksimale størrelse.
Hvert år bliver dyrenes gevir større. Men når en elg eller hjort bliver gammel, så bliver det stille og roligt en anelse mindre igen.
Kilde: Biolog og naturvejleder fra Lille Vildmosecentret, Jakob Konnerup.
Geviret udstilles
Når Lille Vildmosecentret åbner i foråret vil man kunne opleve begge elgens kastestænger, som det hedder. De bliver nemlig udstillet, så gæsterne har mulighed for at se begge sider af det store gevir fra elgen.
Biolog og naturvejleder i Lille Vildmosecentret Jakob Konnerup mener, at elgen var en af de første, der blev sat ud i området. Han anslår, at den er omkring otte år gammel.
I Lille Vildmose, hvor Peter Gibby fandt geviret, må man gerne tage kastestænger med sig, fordi det er et offentligt tilgængeligt sted. Reglen er, at hvis man ikke viger alt for langt fra de offentlige stier, må man samle det, man kan have i sin hat - altså inden for rimelighedens grænser.
Det gælder både planter, bær og kastestænger. Men der må kun samles til eget forbrug. Med andre ord, må man ikke sælge det, man har sanket.
Man skal dog huske, at de regler ikke nødvendigvis gælder, hvis man færdes i en privat skov.
