Politi efterlyser hjælp til sager med udviklingshæmmede borgere
Politiet bruger mere og mere tid på mennesker som Anders og andre udsatte borgere. De efterlyser mere hjælp til sagerne.
26-årige Anders Rytter Munk er udviklingshæmmet med en IQ svarende til en 4-årig dreng.
Alligevel han flere gange oplevet, at politiet er blevet tilkaldt, når han har reageret voldsomt i frustration.
Og det er en opgave, som politiet på ingen måde bryder sig om.
- De bliver jo frustreret over, at de står med en eller anden, som jo i bund og grund ikke er kriminel, og det er det, vi er der til. Det er jo i bund og grund at håndtere kriminelle. Og det her, det er et menneske, der er i en virkelig, virkelig ulykkelig situation, siger Poul Buus, der er tillidsrepræsentant ved Nordjyllands Politi.
Politiet er blevet tilkaldt, når Anders for eksempel i forbindelse med tvangsindlæggelser på psykiatrisk sygehus i situationer, hvor pædagogerne har givet fortabt.
- Det er jo der, hvor man kan sige, at der ikke er nogen pædagogiske handlemuligheder, som rækker til her. At situationen har eskaleret så meget, at man er nødt til også at bruge den her mulighed, siger formanden for den nordjyske afdeling af Socialpædagogernes Peter H.S. Kristensen.
- Systemet spiller fortabt
Og sager, der involverer borgere som Anders, fylder mere og mere i politiets arbejde.
- Hele gruppen af psykisk sårbare fylder rigtig, rigtig meget i politiets arbejde, og der er heller ingen tvivl om, at når vi taler om tvangsindlæggelser, så er det også noget, der er støt stigende, desværre, siger Jesper Bøjgaard Madsen, der er chefpolitiinspektør ved Nordjyllands Politi.
Hvis man spørge Poul Munk, der er far til Anders, så har hans søn direkte været udsat for mishandling, fordi pædagogerne ikke i tide har forstået Anders' frustration.
- Det er for mig vanrøgt af Anders, at han skal anholdes, lægges i håndjern med hænderne på ryggen nøgen inde i hans lejlighed. Det har intet med pædagogik at gøre - det er ren afstraffelse, siger han.
Og politiet er enige i, at det er pædagogerne, der burde være de bedste til at håndtere sager, hvor udviklingshæmmede og andre sårbare borgere skal tvangsindlægges.
Men når politiet bliver kaldt ud til de sager, forsøger de at løse dem efter bedste evne, lyder det.
- Det er jo fordi, at systemet på sin vis spiller fortabt, og så kommer vi ind som en sidste udvej. Og det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, siger Poul Buus.
Straffeloven er ikke egnet til Anders
Derfor efterlyser ledelsen i Nordjyllands Politi mere hjælp fra eksempelvis psykiatere og psykologer, når de står med den type sager.
Det kunne måske have gavnet Anders Rytter Munk, der nu afventer, om han skal tiltales for en stribe tilfælde af vold.
En aktindsigt, som TV2 Nord har fået, viser, at der ligger 25 sager på anklagemyndighedens bord, hvor Anders Rytter Munk har begået vold mod de pædagoger, som passer ham i hverdagen.
- Politiet ville selvfølgelig helst, at den person, som du nævner, var håndteret et andet sted. Altså var håndteret tidligere, end det kommer derhen, hvor det skal håndteres af retssystemet. Altså man kan bare sige, at straffesystemet er jo nok ikke der, der er mest egnet til det her. Straffesystemet egner sig jo ikke til den her type af borgere, siger Jesper Bøjgaard Madsen.
Du kan læse starten på vores artikelserie om Anders Rytter Munk i vores webdok herunder: