Stor markbrand syd for Hobro

En større markbrand ved Nr. Onsild syd for Hobro. 35 brandfolk har været på stedet for at slukke ilden.

Brandfolkene blev alarmeret klokken 14.15 med meldingen om, at der var ild i en lade, hvori der ligger 100 bigballer.

Indsatsleder i Mariagerfjord Kommune, Allan Frisk, oplyser, at ilden kort efter bredte sig til en større mark, så han var tvungen til at rekvirere hjælp udefra.

Han oplyser, at omkring 35 mand var i gang med at slukke ilden, men at flammerne kom under kontrol.

Udover brandfolkene i Mariagerfjord Kommunes beredskab deltog også en tankvogn fra Viborg.

Allan Frisk tilføjer, at der kun er tale om materiel skade, og at røgen driver ned over Væggedalen, som lige nu er spærret, og motorvejen, hvor røgen generer - men ikke nok til at lukke motorvejen.


Seneste nyt

fra Nordjylland