Ulykke ved Hobro: Bilist faldt i søvn og ramte ældre ægtepar
Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)
Et ældre ægtepar er udenfor livsfare, men hårdt kvæstede efter en ulykke på Skivevej ved Hobro onsdag eftermiddag.
En voldsom ulykke ved Hobro onsdag eftermiddag skyldtes sandsynligvis en billist, der var faldet i søvn.
Det fortæller Poul Badsberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV 2 Nord.
- Bilisten er formentlig faldet i søvn bag rettet og rammer så den modkørende bil i den modsatte vejbane. Det er i hvert fald førerens egen forklaring til os, siger Poul Badsberg.
Den 19-årig mand fra Skive påkørte et ældre ægtepar på Skivevej ved Hobro. Kvinden på 82 år blev alvorligt kvæstet og fløjet til Skejby Sygehus med helikopter.
Den 84-årige mand og den 19-årige fører af den modkørende bil blev kørt til Aalborg med ambulance.
- Seneste melding om det ældre ægtepars tilstand er, at de begge har fået knoglebrud, men begge er uden for livsfare. Den 19-årige slap uskadt fra ulykken. I forhold til det ældre ægtepar, tager man det altid ekstra alvorligt, når ældre mennesker er involveret i denne type uheld, fortæller Poul Badsberg.
Det er endnu uafklaret, hvilket juridisk efterspil ulykken får for den 19-årige mand.