Solidaritetsmarch - Stop vold mod kvinder prægede torsdag aften gaderne i Aalborg, da omkring 200 deltagere igennem marchen forsøgte at sætte fokus på netop vold mod kvinder.

- Der er mange, der går med frygten hver eneste dag, siger Malene Thomsen, der er initiativtager til marchen.

Tragisk dødsfald har åbnet øjnene

De seneste tragiske begivenheder i Aalborg, hvor den 22-årige Mia Skadhauge Stevn mistede livet efter en bytur - har givet anledning til samtaler blandt Malene Thomsen og hendes veninder.

- Det har åbnet mine øjne for, hvor stort problemet er, siger hun.

Hun håber, at marchen kan være til at føre politisk handling.

- Jeg håber, at man fra politisk side vil kigge på roden af problemet og se på forskning og erfaringer og se på, hvordan man kan ændre det, siger Malene Thomsen.

61 procent frygter overfald

Medarrangør Anna Vigsø fra Center for Magtanalyse er enig:

- Vi ser, at 12 kvinder om året bliver dræbt af en partner eller tidligere partner, siger hun.

En ny Megafon-måling viser, at 61 procent af alle kvinder er bekymrede for at blive overfaldet, når de er ude om aftenen eller natten. 

Men ifølge en ph.d.afhandling fra 2020 er der meget lav risiko for at blive dræbt som kvinde af en person, hun ikke kender. Og to ud af tre drabsofre er mænd.

- Det er ikke bare en march

Anna Vigsø tror på, at det kan ændre noget, når omkring 200 borgere alene i Aalborg stimler sammen og går march gennem byen med budskabet om at stoppe vold mod kvinder.

- Det er ikke bare en march, det er også alt det, der kommer bagefter, siger hun.

Kan flytte folkestemningen

Umiddelbart er det ikke de store forventninger, arrangørerne skal have til at få lavet noget om - i hvert fald ikke, hvis man spørger Johannes Andersen, der er samfundsforsker og lektor emeritus på Aalborg Universitet.

- Med de demonstrationer man har haft gennem tiderne, så er det rigtigt sjældent, at man kan få politikerne til at træffe nye beslutninger på den måde, siger han.

Han fastslår, at det sådanne marcher kan have succes med, er at ændre folks måde at tænke på - netop i forhold til den ulykkelige begivenhed med Mia Skadhauge Stevn, som marchen har taget udgangspunkt.

- Når engagerede folk føler, de har en sag, så føler de også, at de skal kæmpe en retfærdig kamp, og det gør tit, at de kaster sig ud i ting, der ikke kan påvirke i den sidste ende. Men de føler, at retfærdigheden er vigtig, og på den måde oplever de også et fællesskab, et internt fællesskab, og det betyder heller ikke, at de altid vil flytte politikerne. Nogle gange vil de også flytte den offentlige stemning eller offentlighedens måde at tænke på. Og det er nok det, de letteste kan lykkedes med. Ved hjælp af deres sammenhold og energi at flytte borgernes måde at tænke på, siger Johannes Andersen, der tilføjer, at der er stadig langt til at få sat en ny dagsorden.

Det gør indtryk

Helle Frederiksen, fungerende borgmester, Aalborg Kommune, har da heller ikke bud på konkrete tiltag, som kommunen kan tage fat på efter marchen.

- Jeg kan ikke stå og sige, hvad vi vil ændre, siger hun og tilføjer:

- Det gør stort indtryk, at det overhovedet er nødvendigt at lave sådan en march, det burde være en selvfølgelig, at man ikke skal udøve vold mod kvinder.

Det handler om respekt for andre

Helle Frederiksen er åben over for arrangørens budskab om at søge viden og information blandt andet hos foreninger, der kan gøre kommunen klogere på problemstillingerne i forhold til vold mod kvinder. 

- Der er mange elementer i det, men i bund og grund handler det om almindelig dannelse og respekt for andre mennesker, siger den fungerende borgmester.