Nordjyllands Politi: - Vi mangler svar på hele hændelsesforløbet

Nordjyllands Politi er fortsat i fuld gang med at efterforske drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn.

I forbindelse med efterforskningen af drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn har Nordjyllands Politi den seneste uge været til stede på en lang række lokationer, oplyser vicepolitiinspektør, Frank Olsen.

- Vi har sikret en masse spor på forskellige gerningssteder. Vi har sikret spor 8-10 steder her i Nordjylland. I øjeblikket arbejder vi på adressen i Flauenskjold.

Også adresser i Østervrå og Saltum har været i politets søgelys, men her er politiarbejdet afsluttet.

Mange henvendelser

Nordjyllands Politi har løbende bedt offentligheden om hjælp - og fredag udsendte politiet billeder af en sort bil og efterlyste vidner i to specifikke tidsrum. I alt har man modtaget op mod 700 henvendelser.

- Vi har generelt fået rigtig mange henvendelser i sagen. Også på de specifikke efterlysninger ved Hammer Bakker og Dronninglund Storskov. Og det er vi ved at kigge på nu, siger efterforskningsleder Frank Olsen.

Politiet er ved at se stor en mængde videoovervågning igennem, ligesom de gennemgår henvendelser og indkalder relevante vidner til afhøring.

- Vi mangler svar på hele hændelsesforløbet. Hvad skete der fra hun blev samlet op på Vesterbro, til vi fandt hende i Dronninglund Storskov.

Lørdag kunne politiet bekræfte, at det var Mia Skadhauge Stevns, som var fundet i Dronninglund Storskov. Senere på dagen afsluttede politiet undersøgelserne i skovområdet.

En tredje anholdt

To mænd på 36 år fortsat er sigtet for drab, hvor den ene er løsladt. Det stadfæstede Vestre Landsret fredag. Den anden sigtede er varetægtsfængslet frem til 10. marts.

Der har desuden været en tredje mand anholdt, som ikke længere er mistænkt.

- Det var en umiddelbart mistanke, der opstod som et led i efterforskningen. Vi har konsekvent forfulgt alle spor i sagen for at finde Mia i live, og det her var én af mistankerne, lyder det Frank Olsen, som oplyser, at pågældende også havde et alibi.

Mia Skadhauge Stevn forsvandt tidligt søndag morgen efter en bytur i Aalborg.

Den 22-årige sygeplejestuderende blev sidst set i live på overvågningsbilleder, der viste, at hun steg ind i en bil foran Netto på Vesterbro i Aalborg klokken 06.09.


Mia-sagen

Mette Grith222

"En tand grovere": Drabsdømtes advokat sammenligner med 'ubådssagen'

play Uenigt nævningeting - her bliver dommen læst op

110222 Mia Skadhauge Stevn blomster Vesterbro split

Mias familie reagerer: - Ingen straf virker hård nok

Nu er dommen afsagt: Så lang tid skal Mias drabsmand i fængsel

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland