Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

NT-formand: - Bussen skal køre, så de unge kan komme sikkert hjem

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Søren Kusk smider endnu et forslag i puljen for at sikre trygheden for de unge i Aalborgs natteliv.

Søren Kusk, formand for Nordjyllands Trafikselskab, foreslår, at bybusserne i weekenderne fremover kører klokken 6 i stedet for 7.30 - i håb om at forbedre sikkerheden for de unge.

Nu melder socialdemokraternes formand for Nordjyllands Trafikselskab, Søren Kusk, sig på banen, efter de seneste to tragiske dødsfald blandt unge mennesker i Aalborgs natteliv.

Han foreslår i den egenskab, at bybusserne i weekenden rykkes fra at køre klokken 7.30 til allerede at sætte kursen fra bymidten klokken 6.

Det skal give mening, men det ved vi reelt ikke om, det gør, før vi har prøvet det

Søren Kusk (S), NT-formand

Tidlig afgang som forsøg

- Det er et bud, som jeg ikke ved om virker. Men jeg synes, det er et forsøg værd, således at vi på den måde kan give de unge mennesker, der fester i Jomfru Ane Gade lettere adgang til at komme godt hjem fra festen, siger Søren Kusk.

Han tilføjer, at han i samme forbindelse opfordrer til, at alle de tidlige bybusser kører fra samme sted; nemlig Vesterbro.

- Det er der, de unge typisk trækker hen, og så kan busserne holde på begge sider og køre derfra og henholdsvis nordpå og sydpå, fortæller Søren Kusk.

Forslag på tragisk baggrund

Forslaget om at gøre busserne mere attraktive i de sene nattetimer og tidlige morgentimer kommer i kølvandet på to tragiske begivenheder i Aalborgs natteliv. 

Natten mellem torsdag 3. februar og fredag 4. februar forsvandt den 21-årige Oliver Ibæk Lund efter en bytur i Jomfru Ane Gade. Han blev sidst set i live på Toldbod Plads. 

Blot to døgn senere forsvinder den 22-årige Mia Skadhauge Stevn - ligeledes efter en bytur.

Lige nu taler vi på kryds og tværs om, hvad vi kan gøre, og så har politiet styr på, hvad vi rent faktisk må gøre rent lovgivningsmæssigt

Helle Frederiksen, fungerende borgmester

Få dage senere finder Nordjyllands Politi liget af den unge sygeplejestuderende i en skov ved Dronninglund. Dødsårsagen er fortsat ukendt, ligesom det endnu også er uvist, hvad der skete, efter den 22-årige kvinde satte sig ind i en mørk bil, der samlede hende op på Vesterbro i Aalborg.

Siden har Nordjylland Politi meldt ud, at man også betragter Oliver Ibæk Lund som død. Det skete, efter videoovervågning fra havneområdet viste, at den unge psykologistuderende faldt i vandet.

Kommunen skal betale 

- Når sådan noget frygtelig sker, mener jeg, at vi som politikere først skal se indad og ikke lade os gribe af følelsernes vold, lyder det i et Facebook-opslag fra Søren Kusk, der ud over at være formand for Nordjyllands Trafikselskab også er medlem af Aalborg Byråd for Socialdemokratiet.

Nu mener han imidlertid, at der er grundlag for at diskutere et helt konkret forslag; nemlig at flytte rundt på busruter og afgangstid.

- Jeg er klar på, at vi i en forsøgsperiode skal samle busserne på Vesterbro i weekenderne, sådan at de kører klokken 6 i stedet for klokken 7.30, siger Søren Kusk og tilføjer, at han udmærket ved, at det er et ufinansieret forslag, han bringer på banen.

Det er Aalborg Kommune, der kommer til at betale regningen for eventuelt at rykke rundt på den kollektive trafik i bymidten.

- Det skal give mening, men det ved vi reelt ikke om, det gør, før vi har prøvet det, siger Søren Kusk.

Mange idéer er kommet frem

Det konkrete bud på at tilpasse bustransporten efter det, der kan vise sig at være de unges behov i nattetimerne, er blot et i rækken af mange ideer, som siden de to tragiske hændelser er kommet frem.

Tidligere har Aalborg Kommunes fungerende borgmester Helle Frederiksen sagt, at hun bestemt ikke er afvisende overfor mere videoovervågning i  bymidten udenfor Jomfru Ane Gade.

- Normalt forbinder vi jo overvågning med noget forfærdeligt noget, som vi ikke vil finde os i. Men lige præcis i sagerne med Oliver og Mia har overvågningen været meget nyttig, sagde hun i forrige uge.

Det var overvågning, der var med til at opklare, hvad der skete med de to unge mennesker, der forsvandt i sidste weekend, og det har fået forskellige instanser i Aalborg Kommune til at se på, om det er muligt at opsætte flere kameraer i midtbyen.

- Lige nu taler vi på kryds og tværs om, hvad vi kan gøre, og så har politiet styr på, hvad vi rent faktisk må gøre rent lovgivningsmæssigt, lød det fra Helle Frederiksen. 

Flere i natteravnene

Det massive fokus på at gøre det mere sikkert for de unge, der fester i Gaden, har også betydet, at man har oplevet, at flere har henvendt sig til foreningen Natteravnene og meldt sig som frivillige til at gå rundt i gaderne om natten. 

Debatten om indhegning af havneområder i Aalborg har også været oppe og vende politisk - en indhegning, der måtte forhindre især unge mænd i at falde i vandet, eftersom det oftest er unge mænd, der trækkes i retning af havnen for - typisk i beruset tilstand - at lade vandet. Desværre for nogle med fatale følger.

Et rum med samaritter, der kan hjælpe unge, der er har fået for meget at drikke, med at blive mere ædru og komme sikkert hjem, har også været fremme.

Rådmand for Senior og Omsorg, Kristoffer Hjort Storm (DF), har drøftet forslaget om et samaritrum med aktører fra Jomfru Ane Gade, og der skal nu nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med idéen.

Varmesøgende kameraer

Aalborg Universitet har også blandet sig i den offentlige debat - og bekymring ikke mindst.

En forsker fra universitet mener, at en del af de drukneulykker, der sker i Aalborg, faktisk kan undgås i fremtiden.

Det er Thomas B. Moeslund, der er professor ved Institut for Arkitektur og medieteknologi, Aalborg Universitet, som sammen med sit team har udviklet og testet et nyt alarmsystem på en mindre strækning af kajen i Aalborg.

På strækningen øst for Limfjordsbroen og de 200 meter hen til havnebadet har man opsat et termisk - altså varmefølsomt - kamera. Hvis en person falder i vandet på den strækning sender systemet automatisk en alarm til Nordjyllands Beredskab.

Samtidig kan beredskabet styre et andet termisk kamera på Limfjordsbroen, så de kan holde øje med, hvor personen driver hen, indtil redningsmandskabet når frem.

Forskningsprojektet sluttede ved årsskiftet. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, TrygFonden, Aalborg Kommune og Nordjyllands Beredskab.

Systemet er nu i drift på forsøgsstrækningen, og forskernes konklusion er, at det virker. 

Se, hvordan systemet fungerer i videoen her:

 Lige nu vil direktør for Nordjylland Beredskab ikke udtale sig om de termiske kameraer, fordi man venter på en evaluering af projektet og en politisk beslutning i forhold til, om kameraerne skal udvides til flere strækninger i Aalborg.

Ideerne skal undersøges

Aalborg Kommune har modtaget rigtig mange forslag, men vil dog i første omgang se på hvilke løsninger, der er langtidsholdbare.

Rådmand for Job og Vælfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein (S), ville for få dage siden ikke lægge sig fast på, i hvilken retning kommunen vil gå.

Partikammeraten og formanden for Nordjyllands Trafikselskab Søren Kusk er enig:

- Vi skal have samlet idéerne og vurderet dem, for det skal give mening og skabe reel mere sikkerhed for de unge, det vi vil gøre, siger Søren Kusk (S).

I første omgang bliver al information og alle idéer til at forbedre sikkerheden samlet i paraplyorganisationen Tryg Aalborg, der er et samarbejde mellem kommune, politi og øvrige aktører.

Dernæst er det op til politikerne at tage stilling til de konkrete forslag.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”