Søren Kusk smider endnu et forslag i puljen for at sikre trygheden for de unge i Aalborgs natteliv. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

NT-formand: - Bussen skal køre, så de unge kan komme sikkert hjem

Søren Kusk, formand for Nordjyllands Trafikselskab, foreslår, at bybusserne i weekenderne fremover kører klokken 6 i stedet for 7.30 - i håb om at forbedre sikkerheden for de unge.

Nu melder socialdemokraternes formand for Nordjyllands Trafikselskab, Søren Kusk, sig på banen, efter de seneste to tragiske dødsfald blandt unge mennesker i Aalborgs natteliv.

Han foreslår i den egenskab, at bybusserne i weekenden rykkes fra at køre klokken 7.30 til allerede at sætte kursen fra bymidten klokken 6.

Det skal give mening, men det ved vi reelt ikke om, det gør, før vi har prøvet det

Søren Kusk (S), NT-formand

Tidlig afgang som forsøg

- Det er et bud, som jeg ikke ved om virker. Men jeg synes, det er et forsøg værd, således at vi på den måde kan give de unge mennesker, der fester i Jomfru Ane Gade lettere adgang til at komme godt hjem fra festen, siger Søren Kusk.

Han tilføjer, at han i samme forbindelse opfordrer til, at alle de tidlige bybusser kører fra samme sted; nemlig Vesterbro.

- Det er der, de unge typisk trækker hen, og så kan busserne holde på begge sider og køre derfra og henholdsvis nordpå og sydpå, fortæller Søren Kusk.

Forslag på tragisk baggrund

Forslaget om at gøre busserne mere attraktive i de sene nattetimer og tidlige morgentimer kommer i kølvandet på to tragiske begivenheder i Aalborgs natteliv. 

Natten mellem torsdag 3. februar og fredag 4. februar forsvandt den 21-årige Oliver Ibæk Lund efter en bytur i Jomfru Ane Gade. Han blev sidst set i live på Toldbod Plads. 

Blot to døgn senere forsvinder den 22-årige Mia Skadhauge Stevn - ligeledes efter en bytur.

Lige nu taler vi på kryds og tværs om, hvad vi kan gøre, og så har politiet styr på, hvad vi rent faktisk må gøre rent lovgivningsmæssigt

Helle Frederiksen, fungerende borgmester

Få dage senere finder Nordjyllands Politi liget af den unge sygeplejestuderende i en skov ved Dronninglund. Dødsårsagen er fortsat ukendt, ligesom det endnu også er uvist, hvad der skete, efter den 22-årige kvinde satte sig ind i en mørk bil, der samlede hende op på Vesterbro i Aalborg.

Siden har Nordjylland Politi meldt ud, at man også betragter Oliver Ibæk Lund som død. Det skete, efter videoovervågning fra havneområdet viste, at den unge psykologistuderende faldt i vandet.

Kommunen skal betale 

- Når sådan noget frygtelig sker, mener jeg, at vi som politikere først skal se indad og ikke lade os gribe af følelsernes vold, lyder det i et Facebook-opslag fra Søren Kusk, der ud over at være formand for Nordjyllands Trafikselskab også er medlem af Aalborg Byråd for Socialdemokratiet.

Nu mener han imidlertid, at der er grundlag for at diskutere et helt konkret forslag; nemlig at flytte rundt på busruter og afgangstid.

- Jeg er klar på, at vi i en forsøgsperiode skal samle busserne på Vesterbro i weekenderne, sådan at de kører klokken 6 i stedet for klokken 7.30, siger Søren Kusk og tilføjer, at han udmærket ved, at det er et ufinansieret forslag, han bringer på banen.

Det er Aalborg Kommune, der kommer til at betale regningen for eventuelt at rykke rundt på den kollektive trafik i bymidten.

- Det skal give mening, men det ved vi reelt ikke om, det gør, før vi har prøvet det, siger Søren Kusk.

Mange idéer er kommet frem

Det konkrete bud på at tilpasse bustransporten efter det, der kan vise sig at være de unges behov i nattetimerne, er blot et i rækken af mange ideer, som siden de to tragiske hændelser er kommet frem.

Tidligere har Aalborg Kommunes fungerende borgmester Helle Frederiksen sagt, at hun bestemt ikke er afvisende overfor mere videoovervågning i  bymidten udenfor Jomfru Ane Gade.

- Normalt forbinder vi jo overvågning med noget forfærdeligt noget, som vi ikke vil finde os i. Men lige præcis i sagerne med Oliver og Mia har overvågningen været meget nyttig, sagde hun i forrige uge.

Det var overvågning, der var med til at opklare, hvad der skete med de to unge mennesker, der forsvandt i sidste weekend, og det har fået forskellige instanser i Aalborg Kommune til at se på, om det er muligt at opsætte flere kameraer i midtbyen.

- Lige nu taler vi på kryds og tværs om, hvad vi kan gøre, og så har politiet styr på, hvad vi rent faktisk må gøre rent lovgivningsmæssigt, lød det fra Helle Frederiksen. 

Flere i natteravnene

Det massive fokus på at gøre det mere sikkert for de unge, der fester i Gaden, har også betydet, at man har oplevet, at flere har henvendt sig til foreningen Natteravnene og meldt sig som frivillige til at gå rundt i gaderne om natten. 

Debatten om indhegning af havneområder i Aalborg har også været oppe og vende politisk - en indhegning, der måtte forhindre især unge mænd i at falde i vandet, eftersom det oftest er unge mænd, der trækkes i retning af havnen for - typisk i beruset tilstand - at lade vandet. Desværre for nogle med fatale følger.

Et rum med samaritter, der kan hjælpe unge, der er har fået for meget at drikke, med at blive mere ædru og komme sikkert hjem, har også været fremme.

Rådmand for Senior og Omsorg, Kristoffer Hjort Storm (DF), har drøftet forslaget om et samaritrum med aktører fra Jomfru Ane Gade, og der skal nu nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med idéen.

Varmesøgende kameraer

Aalborg Universitet har også blandet sig i den offentlige debat - og bekymring ikke mindst.

En forsker fra universitet mener, at en del af de drukneulykker, der sker i Aalborg, faktisk kan undgås i fremtiden.

Det er Thomas B. Moeslund, der er professor ved Institut for Arkitektur og medieteknologi, Aalborg Universitet, som sammen med sit team har udviklet og testet et nyt alarmsystem på en mindre strækning af kajen i Aalborg.

På strækningen øst for Limfjordsbroen og de 200 meter hen til havnebadet har man opsat et termisk - altså varmefølsomt - kamera. Hvis en person falder i vandet på den strækning sender systemet automatisk en alarm til Nordjyllands Beredskab.

Samtidig kan beredskabet styre et andet termisk kamera på Limfjordsbroen, så de kan holde øje med, hvor personen driver hen, indtil redningsmandskabet når frem.

Forskningsprojektet sluttede ved årsskiftet. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, TrygFonden, Aalborg Kommune og Nordjyllands Beredskab.

Systemet er nu i drift på forsøgsstrækningen, og forskernes konklusion er, at det virker. 

Se, hvordan systemet fungerer i videoen her:

 Lige nu vil direktør for Nordjylland Beredskab ikke udtale sig om de termiske kameraer, fordi man venter på en evaluering af projektet og en politisk beslutning i forhold til, om kameraerne skal udvides til flere strækninger i Aalborg.

Ideerne skal undersøges

Aalborg Kommune har modtaget rigtig mange forslag, men vil dog i første omgang se på hvilke løsninger, der er langtidsholdbare.

Rådmand for Job og Vælfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein (S), ville for få dage siden ikke lægge sig fast på, i hvilken retning kommunen vil gå.

Partikammeraten og formanden for Nordjyllands Trafikselskab Søren Kusk er enig:

- Vi skal have samlet idéerne og vurderet dem, for det skal give mening og skabe reel mere sikkerhed for de unge, det vi vil gøre, siger Søren Kusk (S).

I første omgang bliver al information og alle idéer til at forbedre sikkerheden samlet i paraplyorganisationen Tryg Aalborg, der er et samarbejde mellem kommune, politi og øvrige aktører.

Dernæst er det op til politikerne at tage stilling til de konkrete forslag.


Brødre får mange års fængsel for menneskehandel og narkosmugling

En 30-årig mand, Jesper Rasmussen, og mandens 46-årige bror, Lars Rasmussen er netop blevet dømt ved Retten i Aalborg i en ganske spektakulær sag.

Det skriver Nordjyske Anklagere på X.

Her er den 30-årige mand blevet idømt fængsel i 11 år for blandt andet indsmugling og opbevaring af omtrent 131,5 kilo amfetamin.

Samtidig har mandens bror på 46 år, Lars Rasmussen, fået otte års fængsel for besiddelse af 46,7 kilo amfetamin, mens han også dømmes for menneskehandel af en kvinde.

- Det er helt tilbage fra 2019 og frem til januar i år, at han har presset kvinden. Han forklarede, at han havde mødt hende på en Facebook-gruppe og havde endt med at låne hende penge. De penge ville han gerne have tilbage, fortæller specialanklager Kim K. Kristensen og fortsætter:

- Så han ville lade hende blive i prostitution og have hende til at sælge billeder og videoer af sig selv, hvor han skulle modtage nogle penge. Samtidig var der dødstrusler mod hende, hvor han også truede hende med at skære hendes ører af. Så det var nogle ret grove trusler.

Opdateres...


Foto: Ben Reed

Seksdobbelt verdensmester indstiller karrieren

Den seksdobbelte verdensmester Casper Steinfath lægger SUP-brættet på hylden.

Han har som 31-årig allerede seks VM-titlen i stand up paddle (SUP) på cv'et, men det bliver maksimalt til én titel mere for thyboen Casper Steinfath. Han indstiller nemlig sin karriere efter VM i København, som finder sted fra 16. til 22. september.

Det oplyser han fredag i en pressemeddelelse.

- Det bliver meget følelsesladet at krydse den sidste mållinje og uddele highfives til mine venner i sporten, men jeg glæder mig også til at fokusere på andre ting i mit liv efter en lang og også lidt usandsynlig karriere, for sporten eksisterede nærmest ikke, da jeg startede, siger Casper Steinfath.

Det er Danmarks mest succesfulde SUP-surfer nogensinde, der takker af, når Casper Steinfath har gennemført sin sidste konkurrence torsdag 19. september.

Har overvejet karrierestop længe

Casper Steinfath fra Klitmøller har vundet VM-guld seks gange, adskillige andre VM-medaljer, og så har han krydset Skagerrak mellem Danmark og Norge på sit bræt samt padlet Danmark Rundt.

Steinfath vandt sin seneste VM-titel i 2019 og overvejede efterfølgende at indstille sin karriere. Det blev dog udskudt, fordi corona-pandemien brød ud.

- For mig er det vigtige at sætte et symbolsk punktum, for jeg har elsket min karriere i sporten, og jeg vil gerne sige ordentligt farvel til den kompetitive del af den sport, jeg har brugt halvdelen af mit liv på. I 2020 kom corona mig i forkøbet, men jeg synes, at et VM på dansk jord er det perfekte punktum for min karriere, siger thyboen.

Ud over de mange VM-medaljer blev Casper Steinfath også hædret med titlen som Årets Thybo i 2018.


Foto:

Kunderne klager over lange leveringstider - nu beklager direktør

Der er en god forklaring på, at nogle kunder hos det nordjyske onlineapotek Med24 har måttet vente længe på deres varer.

Kombinationen af mange ordrer og flytningen til et nyt lager, hvor robotter står for at pakke varerne, har været hård kost for det nordjyske onlineapotek Med24, der har hjemme i Løkken.

- As we speak er vi ved at lægge de første varer ind på vores robotlager, som vi går i luften med i dag. Processen med at flytte til et nyt lager er svær - og også sværere, end vi troede - så det har desværre gjort, at der er kommet lange leveringstider, siger direktør og ejer Nils Træholt fra Med24 til TV2 Nord og tilføjer:

- Vi kæmper og kæmper, men det er desværre virkeligheden.

Ifølge direktøren har problemerne med at levere hurtigt stået på i de seneste 14 dage. TV2 Nord har fået henvendelser fra flere kunder, der har måttet vente længe på deres varer, og på anmeldelsessiden Trustpilot har Med24 fået flere dårlige anmeldelser på grund af lang leveringstid.

- Det har givet søvnløse nætter. Det påvirker hele virksomheden, og alle, der ikke har en kritisk opgave står ude på lageret og hjælper til, siger Nils Træholt.

'En investering i fremtiden'

Han ærgrer sig over, at de logistiske udfordringer har været større end forventet:

- Det værste er, når det går ud over kunderne. Desværre har vi ikke kunnet forhindre, at det er sket, og det er dybt, dybt beklageligt, siger direktøren, som håber, at leveringstiden bliver bragt ned i løbet af den kommende uge.

Med24 er en af de første virksomheder i Norden, der tager de nye lagerrobotter i brug. Der er tale om 30 robotter, som fremover skal pakke de ordrer, kunderne sammensætter ud fra virksomhedens 28.000 forskellige varenumre.

- Det er en investering i fremtiden for, at vi fremadrettet kan sikre lynhurtig levering til alle vores kunder, så det er et nødvendigt unde, vi har været nødt til at tage med, siger Nils Træholt.

TV2 Nord har tidligere lavet indslag om de nye lagerrobotter. Se det her:


Krisen truer: - Vi skal dø med støvlerne på

Det kan begynde at ligne en mindre krise for AaB, hvis der ikke kommer point på kontoen fredag aften.

Sæsonen er næsten kun lige godt begyndt, men fredag aften spiller AaB en såkaldt nøglekamp på Aalborg Portland Park mod Lyngby, som lige nu ligger et point efter AaB, som er nummer ni i 3F Superligaen efter syv kampe.

Og hvorfor så nøglekamp? Eller 6-pointskamp? Fordi Lyngby nok må regnes for et af de hold, AaB skal kæmpe med i den nederste halvdel af ligaen, og allerhelst skal holde under sig i denne sæson.

AaB har tabt de seneste tre kampe og har ikke kunne juble sammen med de trofaste fans på Vesttribunen siden 28. juli, hvor AaB slog Silkeborg med 2-1.

Så alle sukker efter en sejr, især de hårdtprøvede fans som weekend efter weekend trofast følger deres hold.

Se interview med anfører Mathias Jørgensen forud for kampen:

Senest i udekampen mod Randers, hvor AaB tabte 0-1, var der langt over 1000 fans til stede på Randers Stadion. Fredag aften står de der igen omkring 9-10.000 fans.

Derfor glæder anfører Mathias Jørgensen sig også til igen at spille foran hjemmepublikummet, som giver holdet ekstra energi og tro på sejr. Og det bliver der brug for mod netop Lyngby.

- Vi har fået fuldstændig fantastisk opbakning de første syv kampe, og nu skal vi spille hjemme igen foran eget publikum, og vi glæder os sindssygt meget.

- De giver os så meget energi på banen, og det skal vi se, hvordan vi kan få bragt ud i støvlerne alle mand. Så gælder det om, at vi skal dø med støvlerne på i morgen, fordi der er ikke plads til andet, lyder det fra anføreren.

Træner Menno Van Dam har ikke ligefrem været begejstret for landskampspausen, der har betydet, han ikke har haft alle spillere i truppen samlet før i dag, og så mangler der stadig en.

Angriberen John Iredale spillede i sidste uge landskamp for Australien og var ikke med til træningen torsdag, og det forlyder, at træner Menno Van Dam samler spilleren i morgen formiddag til let 'træning' og taktisk oplæg. 

Nøglekampen fløjtes op klokken 19.00 og kan følges op på www.tv2nord.dk 

Se interview med cheftræner Menno van Dam forud for kampen:


Foto:

Vestegnskommune styrer, hvornår 'Spasser-Puk' må tisse

Puk Søby har ikke boet i Brøndby de seneste 20 år. Alligevel er hun stavnsbundet til Brøndby Kommune.

"Spasser-Puk" står der på Puk Søbys hættetrøje. For hun har masser af selvironi, og hovedet fejler ikke noget. Det gør kroppen til gengæld. Den er spastisk lammet, og derfor har hun brug for hjælp til det meste i hverdagen.

Fra hendes lejlighed på Søndergade i Aalborg er der 300 kilometer til borgerservice i Brøndby. Puk er født i Brøndby, men har ikke boet der de seneste 20 år. Alligevel er det kommunen i den anden ende af Danmark, der træffer helt afgørende valg om, hvor meget hjælp Puk kan få i hverdagen.

- Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det virkelig ikke. For hvorfor er det nogen, der er så mange timer væk fra mig, der skal bestemme over mit liv gennem nogle papirer, siger Puk Søby.

Kommunen har valgt, at hun ikke kan få en BPA-ordning med hjælp 24 timer i døgnet, men må nøjes med 15 times ledsagelse ud af lejligheden om måneden og hjælp i hjemmet dagligt på faste tidspunkter.

Det betyder blandt andet, at hun må vente på, at en hjælper kan køre forbi lejligheden, når hun skal tisse, og at hun ofte må blive hjemme i stedet for at tage til koncerter, i biografen og besøge venner, som hun gerne vil.

- Jeg er værre stillet end en, der sidder i fængsel, for de må komme ud en time om dagen, og jeg må i realiteten kun komme ud 32 minutter om dagen.

Uværdigt, mener CP Danmark-direktør

Som lovgivningen er i dag, vil hun være stavnsbundet til Brøndby resten af livet.

Ifølge professor i socialret på Aalborg Universitet John Klausen gælder det så længe, hun har brug for hjælp i hverdagen.

- Det er nogle sager, der ofte er ret dyre. Derfor har man sikret, at det er der, hvor borgeren kommer fra, der fortsat både er handlekommune og betalingskommune, siger John Klausen.

Lovgivningen er lavet sådan, at kommunerne ikke bare kan sende dyre borgere videre til andre kommuner.

- Det er grundlæggende nogle regler, der er lavet af hensyn til kommunerne og ikke til borgeren, siger John Klausen.

Patientforeningen CP Danmark mener, at det generelt er en dårlig idé, at kommunerne fastholder betalingsforpligtelsen, efter borgeren er sendt ud af kommunen.

- Resultatet er jo, at der sidder en sagsbehandler i Brøndby, som skal være sagsbehandler på en person, der bor i Aalborg, som sagsbehandleren med stor sandsynlighed aldrig ser eller møder. Sådan en langdistance-sagsbehandling kan aldrig nogensinde blive andet end ringe, siger Mogens Wiederholt, direktør i CP Danmark.

Direktøren ærgrer sig over, at færre og færre medlemmer får en BPA-ordning og mener, at det er uværdigt for unge som Puk Søby, at de skal være fanget hjemme mange timer hver dag.

Puk Søby mener selv, at afstanden har den betydning, at kommunen fejlvurderer, hvor meget hjælp hun har brug for.

Kommunen vil ikke slippe hende

Mens de fleste danskere selv kan vælge, hvilken kommune de hører til, vil Puk altså være afhængig af Brøndbys vilje til at betale for hendes hjælp resten af livet.

Men hvis Brøndby Kommune ville, kunne den overlade handlepligten til Aalborg Kommune og selv beholde betalingspligten.

- Det er nogle regler, man ikke bruger ret tit i praksis. Og det er der formentlig den grund til, at kommunerne er meget bange for at give kompetencen til en anden kommune og så stadigvæk skulle betale regningen, siger John Klausen.

Ifølge professoren var det kommunerne, der især kæmpede for, at reglerne skulle være, som de er i dag.

Hverken Brøndby Kommune, Aalborg Kommune eller Kommunernes Landsforening vil stille op til interview om sagen.

Puk Søby eller Spasser Puk, som hun kalder sig selv, har tænkt sig at blive boende i Aalborg resten af livet, for hun har selv valgt byen, hvor mange af hendes venner bor. Hun håber bare, at hun kan blive fuldgyldig aalborgenser.

- Jeg håber på, at de (Brøndby, red.) vil give slip på mig, men det tyder det ikke på, siger Puk Søby.