Mors-Thy taber til SønderjyskE
Foto: Morten Stricker, Scanpix
Fredag aften tabte Mors-Thy 38-33 til SønderjyskE.
Det blev en målrig affære, da Mors-Thy og SønderjyskE fredag aften mødte hinanden i anden runde af herreligaens kvalifikationsspil.
Selvom Mors-Thy Håndbold har vundet de to foregående kampe, var det SønderjyskE, der løb med sejren.
I første halvleg fik begge hold godt med mål. SønderjyskE jagtede revanche fra begyndelsen, og kom hurtigt foran 3-0.
Men herefter fik Mors-Thy fart under skoene, og sendte bolden i nettet seks gange i træk, og gjorde stillingen til 3-6 efter otte minutter.
Herefter skiftedes de to hold til at indtage førerpositionen. Gæsterne var dog foran 19-18 ved pausen.
I anden halvleg så kampen dog helt anderledes ud. Mens SønderjyskE langsomt udbyggede føringen, havde Mors-Thy enormt svært ved at bolden forbi Thorsten Fries i det sønderjyske mål.
Mors-Thy Håndbold fik aldrig hentet SønderjyskE og kampens resultat endte 38-33.
Næste kamp er den 26. april, hvor Mors-Thy spiller mod HC Midtjylland i Herning.